Forbered dig

Se på listen af deltagende virksomheder og udvælg dem, som du vil tale med på dagen. Vær forberedt på at kunne fortælle, hvorfor du er interesseret i netop deres virksomhed. Medbring et opdateret CV, som du kan udlevere til virksomhederne – husk kontaktoplysninger.

Hav elevatortalen klar

Vær bevidst om hvad, du vil fortælle virksomheden om dig selv, og hvilket indtryk, du vil efterlade.  Hav også gerne et par spørgsmål forberedt, som du kan stille virksomheden, som viser, at du er interesseret og har lavet dit forarbejde.

Følg op på dine nye kontakter

Fik du en god dialog med nogen på messen?

Så brug det aktivt efterfølgende og følg op på jeres samtale – gerne snarest efter messen så virksomheden har dig i frisk erindring.