Sygemeldt fra job
Meld dig syg
Hvis du bliver syg, skal du hurtigst muligt melde dig syg til din arbejdsgiver. Du skal også melde dig syg til din arbejdsgiver, hvis du er i fleksjob eller et løntilskudsjob.
Du har først ret til sygedagpenge fra den dag, du melder dig syg. Afhængig af den overenskomst du er ansat på og dit arbejdsforhold, kan det være du kan fortsætte med at få løn. Hvis du ikke får løn, mens du er syg, kan du søge om sygedagpenge.
Send sygdomsoplysninger i Mit Sygefravær
Når du er sygemeldt, modtager du et brev i din digitale postkasse. I brevet får du besked på at gå ind på Mit Sygefravær.
På Mit Sygefravær skal du udfylde et skema, som skal sendes til kommunen.
Husk at melde dig rask
Når du ikke længere er syg, skal du melde dig rask igen til din arbejdsgiver.