Gurli Octavia har markeret sig som en overbevisende sangskriver. Derudover besidder hun en stemme, der har begejstret publikum og anmeldere. Repertoiret spænder fra vilde sange til spinkle, florlette sange med tekster, der spænder fra liv og død til kærlighed og retfærdighed. Nummeret ”We Cannot Stay Here Forever” er en kærlighedssang til sangerindens far.

Train har igennem de seneste 18 år som regionalt spillested, og ét af Danmarks største, båret en musikprofil af høj kvalitet og international klasse. En scene, hvor verdensnavne præsenteres side om side med artister af mere smal og nichepræget karakter. Trains musikprofil er bredt anlagt i såvel indhold som publikum. En profil, der er sammensat af nationale og internationale artister, vækstlag og stjerner, nicher og mainstream.