Gå til hovedindhold

Læs om Musikalske Postkort fra Aarhus

Aarhus er en pulserende kulturby, hvor man altid kan opleve noget spændende, overraskende og underholdende.

  • Læs op

Indhold

    Byens kulturliv sprudler, og nye forbindelser og samarbejder opstår hele tiden på kryds og tværs af discipliner, genrer og generationer.

    Musikalske Postkort er en kulturel hilsen fra Aarhus. Her kan du opleve, hvad der sker, når nogle af byens bedste musiknavne går sammen med de store kulturinstitutioner. Når Old School Death Metal møder ARoS Aarhus Kunstmuseum, eller når Kvindemuseet danner ramme om en musikalsk nyfortolkning af Michael Strunges digte.

    De Musikalske Postkort vil blive afsendt fra Smilets By hen over sommeren, så du får mulighed for at modtage en række musikalske og visuelle oplevelser ud over det sædvanlige.

    Afsenderen er Aarhus Kommune sammen med SPOT Festival og PROMUS. Alle filmene er instruerede og skabt af Claus Haargaard fra Lab 2.

    Kærlig hilsen,                                                                               

    Aarhus

    MUSIKLASKE POSTKORT FRA AARHUS

    OBS!
    Der kan i øjeblikket være problemer med at se musikvideoerne pga. nye regler for Dansk musik på YouTube.

    Sidst opdateret: 4. september 2023