Eskelunden er samtidig byens nye eventområde, hvor aarhusianerne og besøgende kan samles om store og små begivenheder. Motionsarrangementer, festivaler og enkeltstående koncerter vil fremover blive afviklet i de grønne omgivelser. 

Området er omkranset af en af byens smukkeste cykel- og gangstier ved Brabrand Sø - og har gode busforbindelser til resten af byen.

En del af Aarhus gennem årtusinder
Eskelunden har en lang og spændende historie. Allerede i den sene jægerstenalder jagtede de lokale stenalder-aarhusianere bisonokser i området og fiskede østers i åen, der dengang var en fjord. I vikingetiden fungerede Eskelunden som skibsværft, og det var her langskibene blev bygget og lå på bedding, når vikingerne var hjemme fra togt.

Eskelunden fungerede i flere år som losse- og fyldplads, men er nu blevet fuldstændig gentænkt og omformet med hjælp fra fondsdonationer. 

I Eskelunden kan du finde brombær, hyld, æbler og et væld af andre frugter, nødder og spiselige planter. 

Du kan læse mere om områdets naturlige spisekammer her.

Kort over det spiselige i Eskelunden

Aarhus Byråd vedtog d. 27. november 2019 en lokalplan for Eskelunden. I den finder du mere information om støj, trafik, natur m.m.

Du kan læse lokalplanen for Eskelunden her.