Gå til hovedindhold

Sprogvurdering af børn uden for dagtilbud

Dagtilbudsloven beskriver, at alle børn, der ikke er indmeldt i et dagtilbud, skal sprogvurderes. Sprogvurderingen gennemføres i perioden fra dit barn er 3 år, til det er 3 år og 4 måneder. Hvis I er tilflyttere til kommunen eller dit barn af anden grund ikke er blevet sprogvurderet, skal dit barn sprogvurderes snarest muligt. I følge Dagtilbudsloven har du som forælder pligt til at lade dit barn deltage i en sprogvurdering og eventuel sprogstimulering

  • Læs op

Indhold

    Du modtager et brev fra kommunen, hvor du bliver bedt om at kontakte et udvalgt dagtilbud. I dialog med dagtilbuddet aftaler I et tidspunkt til sprogvurderingen.

    Sprogvurderingen af dit barn bliver foretaget af en sprogvejleder, som er særligt uddannet til at beskæftige sig med børns sproglige udvikling. Sprogvejlederen vil kunne vejlede i, hvordan du som forælder kan støtte dit barns sproglige udvikling.

    Sprogvurderingen foregår som en leg med dit barn, hvor sprogvejlederen registrerer dit barns svar undervejs. Du vil som forælder bliver inddraget i forhold til dit kendskab til dit barns sprog.

    Sprogvurderingsmaterialet er det samme, som anvendes til børn indskrevet i dagtilbud.

    Sprogvurderingen fortæller, om dit barn har en normal sproglig udvikling, set i forhold til dit barns alder. Resultatet viser om dit barn har brug for støtte til at udvikle sit danske sprog, og hvor stort dette behov er. 

    Sprogvurderingen vil danne udgangspunkt for en dialog mellem dig som forælder og sprogvejlederen i forhold til behovet for støtte, og hvordan du som forælder fortsat, kan støtte dit barns sproglige udvikling.

    I samarbejde med dig som forælder skal vi sikre, at dit barn modtager den sprogstimulering, der er behov for.

    Sprogstimuleringen kan foregå ved, at dit barn enten:

    • indmeldelse i et dagtilbud på almindelige vilkår.
    • at en person med særlige kvalifikationer yder sprogstimulering i hjemmet.
    • indmeldelse i et dagtilbud på vilkår for 30 timers sprogstimuleringstilbud, jf. dagtilbudsloven § 11, stk. 8 (for børn med dansk som andet sprog).

    Hvis dit barn har dansk som andetsprog, og sprogvurderingen viser, at der er behov for særlig støtte, skal dit barn modtage sprogstimulering 30 timer om ugen jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 8.

    Sidst opdateret: 26. september 2023