Gå til hovedindhold

Værd at vide om privat pasningsordning ved en selvstændig børnepasser

En selvstændig børnepasser under en privat pasningsordning passer op til 5 børn i sit eget hjem. Forældre kan købe en plads i en privat pasningsordning.

  • Læs op

Indhold

    Du skal selv undersøge om der er ledige pladser ved den private pasningsordning, som du ønsker at købe en plads ved. I skal i fællesskab indgå en skriftlig aftale om løn og arbejdstider. Den selvstændige børnepassers løn består af både det kommunale tilskud og din egenbetaling. 

    Aftalen skal godkendes af både Pladsanvisning og Elevadministration og Pædagogik, Undervisning og Fritid.

    Godkendte private pasningsordninger i Aarhus Kommune

    Klik i kortet for at se kontaktinfo på de selvstændige børnepassere.

    Nyttig viden om selvstændig børnepassere

    En selvstændig børnepasser skal:

    • være fyldt 17 år
    • have straffe- og børneattest uden forhold, der hindrer pasning af børn på forsvarlig vis
    • have arbejdstilladelse, såfremt ansøgerne kommer fra et land uden for EU/EØS
    • kunne beherske det danske sprog*
    • have godkendt pasningsstedet
    • indgå i Aarhus Kommunes tilsynsforpligtelse**

    *Vi kan efter konkret vurdering stille krav om, at den selvstændige børnepasser har bestået prøve i "Dansk2" eller tilsvarende.

    **Det betyder at en privat pasningsordning ved en selvstændig børnepasser får både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg.

    Hvis den private pasningsordning holder lukket på grund af sygdom eller ferie tilbyder kommunen ikke anden pasning. Du skal derfor som udgangspunkt selv sørge for pasning af dit barn. Den private pasningsordning kan dog benytte en godkendt vikar. Det afhænger af den aftale, der er lavet med den private pasningsordning 

    Hvis den private pasningsordning er lukket på grund af sygdom, skal du som udgangspunkt ikke betale løn.

    Holder du eller din passer ferie, er betalingen afhængig af den aftale, som du har indgået med den private pasningsordning.

    Holder du ferie, er lønudbetalingen afhængig af den aftale, du har indgået med den private pasningsordning.

    Sidst opdateret: 29. august 2023