Gå til hovedindhold

Sidste skoledag for afgangselever

Sidste skoledag for afgangselever i 9. og 10. klasse i Aarhus Kommune bliver holdt fredag den 17. maj 2024 på GRIM-festivalpladsen i Brabrand.

  • Læs op

Indhold

    Festivalpladsen vil byde på livemusik og forskellige aktiviteter for afgangseleverne. Vi forventer at ca. 3.500 glade unge deltager i arrangementet. 

    Følg med på Instagram #sidsteskoledagaarhus.

    Tilmelding

    Børn og Unge sender information om tilmelding via ugepakken til folkeskolerne og via mail til de fri og private-skoler.

    Arrangementet er gratis. Skolerne vil få udleveret armbånd, som eleverne og ledsagere skal have på for at få adgang til festivalpladsen. Der er kun adgang for afgangselever fra Aarhus Kommune med festivalarmbånd.

    Program

    Detaljeret program sendes senere til skolerne, ligesom invitation og program også vil blive uploadet senere på denne side. 

    Om formiddagen holder skolerne de sædvanlige sidste skoledagsarrangementer for afgangseleverne. Derefter går turen til GRIM-festivalpladsen på Grimhøjvej 20, 8220 Brabrand. Skolerne har ansvaret for, at eleverne bliver transporteret fra skolen til Grimhøjvej 20, 8220 Brabrand og hjem igen. 

    Det er tilladt at medbringe mad, men det er ikke tilladt at medbringe drikkevarer på festivalpladsen. Der er mulighed for at købe mad, snaks og vand/sodavand under arrangementet.

    Forrige Næste

    Medarbejdere og frivillige sørger for en god dag

    Børn og Unge sender oplysninger til skolerne om tilmelding af medarbejdere og frivillige samt de opgaver der skal løses.

    Hver skole skal stille medarbejdere til rådighed, som kan hjælpe med forskellige opgaver og aktiviteter under afviklingen af arrangementet.

    Desuden vil der være frivillige, Gadeplansmedarbejdere, medarbejdere fra UngiAarhus og politi til stede under hele arrangementet.

    Baggrund

    Sidste skoledag i Aarhus kommune har fokus på at skabe en tryg ramme om en indholdsrig og festlig fejring for de unge - en god kulturel oplevelse, som understøtter sunde og inkluderende fællesskaber.

    Arrangementet har til hensigt at fremme en festkultur uden alkohol og andre rusmidler, som er et vigtigt led i arbejdet med forebyggelse af rusmidler blandt børn og unge.

    Sidste skoledag 2024 afholdes i samarbejde med arrangøren af GRIM-festival.

    Sidst opdateret: 30. januar 2024