Gå til hovedindhold

Tværgående Trivselsteam har fokus på skolefravær og trivsel

Tværgående Trivselsteam tager afsæt i dit barns udfordringer. Vores team hjælper skolerne med specialviden om fravær og trivsel, og koordinerer indsatser, så de er målrettet til den enkelte elev.

Indhold

    Det handler om at finde den rette støtte.

    Tværgående Trivselsteam fokuserer på:

    • Inddragelse af familien.
    • Løsninger så tæt på dit barn og dig som muligt.
    • Samarbejde med skolen.

    For at sikre den rette indsats findes der både pædagogiske, psykologiske og socialfaglige kompetencer og viden om trivsel og fravær i teamet.   

    Trivsel og glæden ved læring starter på dit barns skole 

    Det er den skole, hvor dit barn er indskrevet, som har ansvaret for trivsel og læring.

    Hvis du som forældre har en bekymring for dit barn, er du altid velkommen til at tage en dialog med det pædagogiske personale på dit barns skole.

    Dit barn kan dog have udfordringer med fravær, som kræver en mere specialiseret indsats. Det er her Tværgående Trivselsteam kan hjælpe. 

    Hvis du har brug for råd og vejledning

    Kontakt Tværgående Trivselsteam telefonisk, for at få råd og vejledning om dit barns fravær og trivsel.

    Tværgående Trivselsteam

    Telefon: 72 10 82 40

    E-mail: trivselsteam@aarhus.dk

    Hvis du ønsker en indsats fra Tværgående Trivselsteam

    Kontakt Center for Trivsel, hvis du som forælder ønsker en indsats fra Tværgående Trivselsteam.

    Center for Trivsel vurderer, hvilken indsats der er den rette for jeres barn.

    Center for Trivsel - Lettilgængeligt behandlingstilbud i Aarhus

    Hvorfor har vi et Tværgående Trivselsteam?

    I Aarhus Kommune har vi en fælles ambition om, at flere elever skal trives og være glade for at komme i skole. Elever med højt fravær er ofte i mistrivsel og for mange elever er der komplekse problemer knyttet til deres skolefravær.

    Tværgående Trivselsteam skal på tværs af Sociale Forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge sikre, at elever med meget fravær får den hjælp, de har brug.

    Sidst opdateret: 9. marts 2026