Her kan du læse en fortælling om dagligdagen i fremtidens dagcenter – praksisbeskrivelsen er lavet med afsæt i virkeligheden:

Hr. Jochumsen på 72 år hentes på bopælen i Harlev kl. 9.15. Hr Jochumsen spørger sin hustru Grethe ”har jeg husket mine nøgler” hvortil Grethe svarer: ”ja, de ligger i din bukselomme”. Johanne (medarbejder) stiger ud af bussen og hilser på. ”Hvor er det dejligt du er her hr. Jochumsen, jeg skal nok hjælpe dig med at passe på dine nøgler. Kom, nu skal vi på tur”.  Hr Jochumsen når lige at sige farvel til social- og sundhedshjælper Karoline, som har hjulpet ham med at blive klar, til bussen kom. Johanne og chaufføren sørger for, at turen fra Harlev til dagcentret bliver en oplevelse for alle 7 passagerer i bussen.

Klokken er lige knap 10 da bussen kører ind på pladsen ved den brede dør. Døren åbner sig, idet ergoterapeut Sofie og fysioterapeut Gurli kommer for at tage imod. Sofie siger velkommen til alle 7 i bussen og inviterer indenfor. Det dufter af nybagte boller i hele dagcenteret.

Hr Jochumsen hænger sin jakke i garderoben for derefter at gå til samlingsstedet sammen med Sofie. Her starter dagen med at hilse goddag til alle i rummet, dække bord og anrette boller, ost og marmelade. Kaffen er klar og der snakkes imens bollerne hurtigt forsvinder fra brødkurven.

Sofie og hr. Jochumsen har aftalt, at de i dag skal bruge tid sammen i teknikværkstedet sammen med to andre herrer Børge og Orla og en dame som hedder Jytte Marie. Værkstedet ligger på gangens anden side. Hr Jochumsen og Sofie skal på vejen derhen hente Børge, Orla og Jytte Marie. Hr Jochumsen har på sine ældre dage skilt gamle defekte transistorradioer ad, for så at samle dem igen. ” Man tænker så godt imens” siger han og jeg kan lide at sortere tingene. Det er lige det hr Jochumsen gør. I dyb koncentration sorteres små skruer, gummibånd, dippedutter, tandhjul m.m. i små skåle. Efterfølgende sættes tingene på plads igen. ”Det er godt for mine fingre og det er gymnastik for min hjerne”, siger Jochumsen. Imens hr. Jochumsen arbejder med transistorradioen, samler Børge og Orla messinglamper. Pærerne skiftes og lampeskærmene blæses fri for støv med den lille kompressor. ”Nu må I altså ikke sætte så mange fingre på messingfoden. Jeg har jo lige pudset den” siger Jytte Marie. Jytte Marie har travlt med at komme videre. Hun skal sammen med Børge og Orla deltage i bolddysten mellem ”Samlingsstedet”, Midtpunktet og Møllehjulet på den store græsplæne udenfor.

 Hr. Jochumsen hentes af Gurli og de følges til træningslokalet. At komme i træningslokalet interesserer Hr Jochumsen rigtig meget. Han har været cykelrytter, men kan ikke længere holde balance på en almindelig cykel. Kondicyklen er blevet til yndlingstræningsredskabet. Der cykles med belastning og målet er 8 km. Cykelturen foregår med udsyn til Thisebakker (på skærmen), imens hr. Jochumsen ivrigt beretter om livet på cyklen og pusten tabes, imens pulsen stiger.

Så blev det tid til frokost i Samlingsstedet. I dag er det varm mad som ernæringsassistent Josefine har lavet sammen med nogle af damerne og en enkelt mand fra Samlingsstedet.  Efter frokosten er der mange, der gerne vil have et lille hvil i et af hvilerummene. Hr Jochumsen foretrækker i stedet, at gå i musikhulen for at lytte til Kim Larsen.

15 minutter senere tager hr. Jochumsen imod invitationen til at komme ud i haven. Der er brug for hjælp til at grave en rende til porre, plante tomatplanter i drivhuset og fodre fugle i volieret. Hr. Jochumsen vælger at fodre fuglene og gør også lidt rent hos dem.

Normalt skulle hr. Jochumsen denne eftermiddag træne ved Touch and Play skærmen – ”det er godt for hjernen og min balance, men i dag er det anderledes, fordi Grethe kommer og så skal vi danse sammen med alle de andre. Det er dejligt” Der danses i den store sal. Bagefter serveres kaffe og frugtsalat.

Lige inden bussen kommer kl. 15.00, er der tid nok til at gætte 7 quizspørgsmål. Chaufføren og Johanne sørger for at alle kommer godt hjem igen inden kl. 16.00 efter en lang og dejlig dag.