Bryd Tavsheden

brydtavsheden.dk

Bryd Tavsheden har en telefon, en chat og en brevkasse, som du kan kontakte til, hvis du er udsat for vold eller har kendskab til vold mod børn og unge.

Du kan ringe anonymt på telefon 20 67 05 06.

Du kan skrive anonymt til brevkassen med dine spørgsmål eller bekymringer og få svar inden for 24 timer. Du kan også se, hvad andre har spurgt om.
Skriv til brevkassen

I chatten kan du få en anonym og personlig samtale med en rådgiver i deres åbningstid.
Link til chatten

BørneTelefonen

bornetelefonen.dk

BørneTelefonen hjælper børn med mange forskellige ting: Blandt andet, når børn oplever sorg, skilsmisser, alkohol i familien, mobning og vold i familien. De har en telefon, brevkasse og chat. Det er Børns Vilkår, der står bag BørneTelefonen.

Du kan ringe eller sms'e anonymt, hvis du oplever vold i din familie eller nærmeste omgangskreds.
Ring eller sms til 11 61 11.

Du kan skrive til brevkassen eller læse mere om vold. Der kan godt gå op til 14 dage, før du får svar fra brevkassen, så hvis dit problem er akut, skal du ringe eller sms'e til 11 61 11.
Link til brevkassen

I chatten kan du skrive sammen med en voksen fra BørneTelefonen i deres åbningstid.
Link til chatten

Dialog mod vold

Organisationen Dialog mod vold kan hjælpe dig med at undgå vold i dit kæresteforhold eller din familie. Børn, unge og voksne har mulighed for at ringe anonymt om vold. Organisationen tilbyder også gratis samtaleforløb.

Telefon: 35 30 17 17