Vi lægger vægt på at have en åben dialog med beboerne. Vi er lydhøre samtidig med at vi stiller krav og understøtter beboernes kompetencer.

Sammen med hver enkelt beboer udarbejder vi en delhandleplan, hvor vi beskriver beboerens ressourcer, ønsker og mål. Ud fra beskrivelserne, tilrettelægger vi støtten til den enkelte.

Vores kerneydelse er:

  • Individuel støtte i eget hjem og efter den enkeltes behov
  • Støtte til det sociale samvær imellem beboerne
  • Understøttelse af den enkelte beboers sociale relationer til netværk og pårørende
  • Understøttelse af beboernes aktive deltagelse og inklusion i samfundet.

Boligerne

Vi har 10 lejligheder, der alle er udstyret med "smarthome" teknologi, som er it-udstyr, der gør boligerne mere tilgængelige for mennesker med handicap. Desuden er der et fælleshus.

Personalet

Personalet består af hjemmevejledere med uddannelse som pædagog, socialrådgiver eller ergoterapeuter. Desuden er der teknisk og administrativ personale.

Lovgrundlag

Botilbuddet er opført efter § 105 i lov om almene plejeboliger. Bostøtten gives efter servicelovens § 85.