Sundhed og Omsorgslinjen er din hovedindgang, når du skal have fat i Sundhed og Omsorg.  Vi sidder på Grøndalsvej 1D, 8260 Viby J. Her arbejder sundhedsfaglige medarbejdere på hverdage mellem kl. 8-15.

Når du ringer til os, ønsker vi, at du har en oplevelse af blive hørt, mødt og hjulpet. Vi vil prøve at vejlede og guide dig, så du kan få svar på dine spørgsmål. Fx kan vi hjælpe dig med at afklare, hvordan du så længe som muligt kan klare din dagligdag selv.

Medarbejderne i Linjen har en meget bred viden fx vedrørende hjemmehjælp, hjælpemidler, frivillige organisationer, plejebolig, sygepleje og meget mere.

Vi tilbyder en høj tilgængelighed på vores telefoniske indgang, så du hurtigt kommer igennem. Der kan være tidspunkter, hvor der er lidt længere ventetid end andre. Det vil kunne opleves mellem klokken 9-10 og klokken 12-13.

Indtil klokken 12 har du mulighed for at blive ringet op, hvis du ikke ønsker at vente på ledig medarbejder. Så bliver du kontaktet senest 2 timer senere. Skriver du til os digitalt, får du altid et retursvar på, at vi har modtaget din mail.

Inden du kontakter Sundhed og Omsorgslinjen, har du altid mulighed for at tage en snak med det personale, der eventuelt kommer i dit hjem.

Telefon 87 13 16 00

Digital post: Skriv sikkert til os

På side 37 i Sammen om et bedre liv, kan du se tidsfrister for visitation og levering af hjælpen.

Pjece om Sundhed og Omsorgs ydelser:

 

 

 

Rigtig mange af de henvendelser, vi får i Sundhed og Omsorgslinjen, indeholder personfølsomme oplysninger. Når du afsender en almindelig email, er der ikke tilstrækkelig stor sikkerhed for, at dine oplysninger bliver mellem dig og os. Derfor kan du kun skrive til os via Digital Post, hvor du skal logge ind via NemID.

Skriv sikkert til os

Læs mere om Digital Post

Når du sender en besked til Sundhed og Omsorgslinjen skal vi jf. Databeskyttelsesforordningen informere dig om en række detaljer i vores håndtering af dine oplysninger og oplyse dig om dine rettigheder i den forbindelse.

Hvad indhenter vi og hvorfor?

Vi behandler personoplysninger om dig i form af:

  • Navn
  • CPR-nummer til oprettelse i vores journalsystem
  • Adresse, e-mailadresse og telefonnummer
  • Din konkrete henvendelse til Sundhed og Omsorgslinjen

Efter at have modtaget oplysningerne vil vi kontakte dig hurtigst muligt for at besvare din henvendelse.

Vores behandling af personoplysningerne sker på baggrund af Databeskyttelseslovens artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke).

Oplysningerne i elektronisk form er fysisk opbevaret sikkert hos vores leverandører. Oplysningerne bliver også behandlet hos vores leverandører.

Du kan få slettet din henvendelse

Du har ret til at anmode om indsigt i oplysningerne vi har om dig.

Du har ret til at anmode om berigtigelse eller sletning af oplysningerne.

Det samtykke, du har givet til behandlingen, kan til en hver tid trækkes tilbage.

Hvem anvender dine oplysninger?

Den dataansvarlige er:

Sundhed og Omsorgslinjen
Sundhed og Omsorg
Aarhus Kommune
Grøndalsvej 1
8260 Viby J

Telefon: 87 13 16 00

Har du spørgsmål i forbindelse med Aarhus Kommunes behandlinger af dine oplysninger, så kan du også kontakte Aarhus Kommunes databeskyttelsesrådgiver på mail databeskyttelsesraadgiver@aarhus.dk.

Du skal slutteligt vide, at det er muligt at klage til Datatilsynet over behandlingen af personoplysningerne.