Nye leverandører til udførsel af specialkørsel fra februar 2023
De nye leverandører skal udføre specialkørsel vedr. Kaløvigskolen, specialklasser, specialbørnehaver og modtageklasseelever, praktikkørsel, behandlingssteder og fritidsaktiviteter.
VIGTIGT: Tryk her "Information omkring nye leverandører til specialkørsel" for at læse mere information.
De nye leverandører er:
- Vikingbus
- PP-Busser
- HB-Care
- Aarhus Taxa
Hvorfor kommer der nye leverandører?
Aarhus Kommune er lovmæssigt forpligtet til at sætte området i udbud. Sidste gang der blev afviklet udbud på området var i 2016.
Kan mit barn fortsætte med at køre med den samme chauffør?
Nej det er ikke muligt. Alle kørslerne skal fordeles på de 4 leverandører.
Bliver det en fast chauffør?
Ja. Der bliver tildelt en fast chauffør til hver rute med tilknyttede reservechauffører, i det omfang hvor det er muligt. Der kan være afvigelser, hvis der opstår akut sygdom.
Hvordan planlægges kørslen?
Kørslen er tilrettelagt som rutekørsel.
Det betyder, at vognen kører en fast rute med en primær chauffør samt faste reservechauffører.
Tidspunkter for ud- og hjemkørsel er tilrettelagt under hensyn til kørsel med andre. Ruterne bliver løbende planlagt og tilrettelagt og du skal være forberedt på, at der kan ske afvigelser.
Hvad betyder en fast rute?
Der er tale om fast rute (samme adresser til/fra) - fast tid - fast chauffør.
Eksempel: Det betyder, at borgeren kan have flere chauffører om fx eftermiddagen, hvis der vælges hjemkørsel mandag kl. 14, tirsdag kl. 15, onsdag kl. 13.30, torsdag kl. 16 og fredag kl. 12. I denne situation har borgeren fem forskellige chauffører om eftermiddagen. Hertil kommer afløsere. Det anbefales derfor, at der i videst mulige omfang vælges det samme hjemkørselstidspunkt hver dag.
Vil der være ændringer i afhentningstiden om morgenen?
Ja. Der vil blive justeret på alle kørsler. Dit barn kan få nye kørselskammerater, ny chauffør, ny rute og afhentningstidspunkt. Vi vil gøre alt hvad vi kan, for at ændringerne bliver så minimale som muligt for jer og jeres børn. I skal dog forvente at der vil være en ændring.
Hvornår bliver jeg kontaktet af den nye morgenchauffør?
Du vil blive kontaktet af den nye morgenchauffør, når planlægningen af de nye ruter er færdig. Du vil tidligst blive kontaktet den 15. februar 2023.
Du vil ikke få hurtigere besked, hvis du kontakter os telefonisk eller på mail. Vi kan først give besked når planlægningen er færdig og det er den tidligst den 15. februar 2023.
Vil vi modtage sms’er omkring afhentningstidspunkt om morgenen?
Ja, hvis man er tilmeldt vores sms-service nu, så vil man også fra den 20. februar 2023 fortsat modtage sms’er. Så hvis I får daglige sms’er fra Kørselskontoret nu, så vil I også få det fremadrettet.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke er tilfreds med mit barns nye kørsel?
Vi er klar over, at alle nye indtryk kan kræve tilvænning. Vi beder derfor om jeres forståelse og tålmodighed så både børn og chauffører kan få tid til at lære hinanden at kende.
Hvis der skulle være nogle ting som ikke fungerer med de nye kørsler efter et stykke tid, er du velkommen til at skrive til os på vores mailadresse mba-befordring@aarhus.dk. Du bedes beskrive de problemstillinger der ikke fungerer ved kørslen.
Kan jeg være sikker på at de nye kørsler er gældende resten af skoleåret
Ja som udgangspunkt. Vi får hele tiden ændringer ind fra andre forældre/skoler i forhold til børnenes kørselsmønster, dertil kommer der også nye børn til i kørselsordningen og andre går ud – hvilket kan give afvigelser og ændringer.
Husk at ændringer i dit barns kørsel samtidigt kan påvirke andre børns kørsel.