Gå til hovedindhold

Praktiske øvebaner for borgere over 18 år med psykisk sårbarhed

Praktiske øvebaner giver dig mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab.

  • Læs op

Indhold

    Her kan du optræne, udvikle og afprøve dine sociale og personlige kompetencer samt få viden og indblik i generelle arbejdsmarkedsforhold. Sammen med dig vil vi arbejde på at udvikle din arbejdsforståelse blandt andet i forhold til, hvilke forventninger der er til dig på arbejdsmarkedet/uddannelse.

    Et forløb i praktisk øvebane kan ses som en forberedelse til virksomhedspraktik, uddannelse eller job. Forløbet kan også bruges til beskrivelse af din situation til videre brug i Jobcenterregi. Derudover kan forløbet ses som en afdækning/beskrivelse af skånebehov.

    Kontor og Service

    Kontor og Service udfører opgaver for både eksterne kunder og de forskellige afdelinger i Nørre Allé 31.

    Café Allé

    Café Allé er et struktureret arbejdsfællesskab, hvor vi laver forskellige menuer til cafeen, som gæstes af hele huset.

    Kaffehjørnet

    Kaffehjørnet er et arbejdsorienteret tilbud for psykisk sårbare unge mellem 18 og 30 år. Det er ikke et krav, at du har erfaring med at arbejde i bar eller køkken.

    Tekstilværkstedet

    Tekstilværkstedet producerer børnetøj, legetøj, varmepuder, kaffehætter, frugtposer og andet godt til salg i værkstedet og på forskellige markeder, bl.a. i Den Gamle By op til jul.

    Sjakservice

    Sjakservice udfører forskellige ufaglærte arbejdsopgaver for private virksomheder i Aarhus. Tilbuddet er for dig, der kan lide fysisk arbejde og har lyst til at være en del af vores arbejdsfællesskab

    Sidst opdateret: 27. november 2023