Målet for kurset er, at du:

  • Får viden om ADHD
  • Får øget indsigt i din egen situation, hvilke begrænsninger du har i hverdagen, hvilken støtte du har brug for, og hvilke redskaber du kan have nytte af.
  • Bliver bedre til at formidle dine behov i forhold til netværk og støttepersoner.
  • Bliver bedre til at skabe langsigtede, holdbare strategier for at håndtere egen livssituation.
  • Får et rum for udveksling af viden og erfaringer som grundlag for fælles læring.
  • Inspirere og understøtte samarbejdet med bostøtten.

Kursets indhold

Kurset følger et fast koncept hvor vi underviser i et nyt tema hver kursusgang. Vi præsenterer konkrete redskaber til at håndtere hverdagens udfordringer med. Selv om temaerne i høj grad er fastlagt på forhånd, vil deltagernes egne erfaringer indgå som en væsentlig del af undervisningen og være med til at forme de enkelte temaer. Din bostøtte vil modtage materialet fra undervisningen efter hver gang, så du kan afprøve redskaberne sammen med din bostøtte.

Temaer der tages op på kurset:

  • ADHD-diagnosen
  • Min egen ADHD
  • Hjernens og ADHD
  • Stresshåndtering
  • Vaner og rutiner
  • Energiregnskab
  • Hverdagsstyring
  • Omstilling og fleksibilitet
  • Samspil med andre
  • Hvordan bruger jeg min bostøtte?
  • Selvvagt tema

Form

Kursusformen vil være en blanding af oplæg fra undervisere og fælles erfaringsudveksling.

Deltagerantal: 10

Omfang: 3 lektioner 1 gang om ugen, i alt 12 undervisningsgange

Tidspunkter for forløbet kan findes i Udbudskataloget for Rehabiliteringsforløb.

Undervisere: Helle Holmen og Camilla Hansson (Bostøtte ADHD-Team Syd)

Sådan får du adgang til kurset

Du skal henvises via din bostøtte, som også kan give dig en informationsfolder.