Målet er, at du:

  • Får viden om ADHD
  • Får øget indsigt i egen situation - hvilke begrænsninger er der i hverdagen, hvilken støtte har jeg brug for, og hvilke redskaber kan jeg have nytte af?
  • Bliver bedre til at formidle egne behov i forhold til netværk og støttepersoner.
  • Bliver bedre til at skabe langsigtede, holdbare strategier for at håndtere egen livssituation.
  • Får et rum for udveksling af viden og erfaringer som grundlag for fælles læring.

Indholdet på kurset er ikke fastlagt i detaljer på forhånd, men aftales i samarbejde med deltagerne på kurset ud fra deres konkrete behov og ønsker.

Kursets indhold

Indholdet er ikke fastlagt i detaljer på forhånd, det aftales i samarbejde med deltagerne på kurset ud fra deres konkrete behov og ønsker.

Overordnet er kurset delt op i tre hovedfaser:

  1. fase: Undersøgelse af, hvad ADHD er, hvad det betyder for den enkelte, hvordan det påvirker hverdagen og hvordan hver enkelt har håndteret de udfordringer han eller hun møder. Vi arbejder desuden med accept af egen situation og sprogliggørelse af udfordringer som basis for at formulere, hvordan man fungere bedst i samspil med andre og hvilke særlige behov, man eventuelt har.
  2. fase: Specifikke udfordringer, som er fælles for deltagerne fx energi, søvn, organisering, samspil med andre osv. Vi arbejder med at forstå mekanismerne i udfordringerne og med at udvikle og afprøve forskellige redskaber og strategier, der passer til den enkelte.
  3. fase: Fremtiden - er der en plan for, hvad der skal ske efter kurset? Er der behov for at træffe eksistentielle valg om større livsområder – familie job bolig? Er der behov for yderligere hjælp eller støtte?

Form

Kursusformen bliver en blanding af oplæg fra undervisere, og fælles erfaringsudveksling. Desuden er der mulighed for afprøvning af redskaber med feedback og sparring.

Deltagerantal: 8

Omfang: 3 lektioner 2 gange om ugen. I alt 30 undervisningsgange

Tidspunkter for forløbet kan findes i Udbudskataloget for Rehabiliteringsforløb.

Sådan får du adgang til kurset

Inden du starter skal du til en visitationssamtale. Ring på telefon 41 85 85 42 og bestil tid til en samtale.