Indhold i indsatsen

Familie og Netværk er en indsats, der kan håndtere meget komplekse børn- og ungesager, hvor også psykiatri, skolevægring, isolation, konflikter, misbrug eller kriminalitet er en del af problemerne.

Vi tilbyder en målrettet, intensiv og multisystemisk indsats, udviklet til at hjælpe udsatte børn, unge og deres familier samt de systemer og netværk, der omgiver jer.

Vi kan hjælpe tidligt og/eller forebyggende, men også brobyggende til andre systemer, ved fx skolevægring, social isolation eller manglende prosociale venner og fritidsaktiviteter.

Vi er datadrevet, hvilket betyder at vi indsamler data både før, under og efter et forløb. Vi bruger dataene aktivt i tilpasningen af behandlingen, som vi skræddersyr til lige netop jeres familie og jeres involverede systemer. Vi bruger også dataene til at udvikle indsatsen og terapeuternes kompetencer.

Livsduelighed og selvstændighed

Vi inddrager relevante aktører i jeres barns liv i en fleksibel og systematisk behandling, med fokus på at skabe en bæredygtig forbedring af børnenes og de unges livsmuligheder. Vores primære mål er at standse eller reducere hyppigheden og alvoren af barnets/den unges visitationsadfærd og trivselsproblemer.

Vores mål er også at give jer de færdigheder og ressourcer, der er nødvendige for at I selvstændigt kan håndtere de problemer, som uundgåeligt opstår i opdragelsen af børn og unge, og at gøre jeres barn i stand til at håndtere problemer i familien, kammeratskabskredsen, skole og i nabolaget.

Læs mere om Familie & Netværk i folderen under "Download".

Sådan får du adgang til tilbuddet

Hvis du vil henvises til tilbuddet, skal du kontakte din sagsbehandler.

Lovgrundlag

Tilbuddet gives efter servicelovens §52.3.3.

Familie & Netværk hører under Center for Specialpædagogiske Børnetilbud i Børn, Familier og Fællesskaber.