Som ung kan man tumle med mange ting, eksempelvis mobning, skoletræthed, manglende selvværd, tanker om selvmord, angst, misbrug, problemer i familien, selvskade, tankemylder, kæresteproblemer og meget mere. Du kan være sikker på, at det, der fylder meget hos dig, bliver taget seriøst. Her lytter vi, og du får hjælp med det samme.

Det er let at komme i kontakt med os – og du kan være anonym. Du kan ringe, chatte eller komme forbi i åbningstiden. Døren er åben, så du behøver ikke bestille tid.

Vil du være anonym, kan du møde personligt op i vores åbningstid. Du kan også skrive en mail, men så skal du være sikker på, at mailen ikke kan henføres til dig, fx via mailadressen.

Se åbningstider og kontaktoplysninger under "Kontakt" her på siden.

Send en sms til 25 80 00 58 døgnet rundt. Du kan forvente svar indenfor 1-2 dage, som regel klokken 9-16 på hverdage. Det er anonymt og ungerådgiveren kan hverken se dit navn eller nummer. Du bestemmer også selv, om du vil svare tilbage på SMS-chatten.