Gå til hovedindhold

Få viden om velfærdsteknologi

Deltag online i korte foredrag om velfærdsteknologi. Fagfolk og forhandlere af velfærdsteknologi fortæller om produkter og deres anvendelse.

  • Læs op

Indhold

    Foredrag og oplæg afholdes i regi af CareWare. CareWare er en eventplatform, der arbejder for at fremme interessen for velfærdsteknologi indenfor områderne social, sundhed og rehabilitering.    

    Vi kalder det CareWare Præsentationsdag

    Alle er velkomne, og der er CareWare Præsentationsdag cirka hver anden måned. Arrangementet varer omkring tre timer og er gratis. I øjeblikket er det en torsdag formiddag fra kl. 9 til ca. 11.40. 

    Gå i dialog

    Typisk vil der være fire oplægsholdere på en CareWare Præsentationsdag. Hver oplægsholder taler i 15-20 minutter. Der er mulighed for at gå i dialog og stille spørgsmål bagefter.

    Vi er gået online

    De fleste CareWare Præsentationsdage foregår i øjeblikket online. På den måde kan alle interesserede være med uden at skulle tænke på transport. Ved online Præsentationsdage er det nødvendigt, at man har installeret programmet Teams på sin computer.

    Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.

    Find din næste Præsentationsdag på CareWare’s hjemmeside Careware Præsentationsdage (Åbner i nyt vindue).

     

    Sidst opdateret: 16. august 2023