Rådgivningen - hvis du har et problem med stoffer
Her kan du få gratis råd og vejledning, hvis du har problemer med hash eller andre stoffer. Du kan også kontakte os, hvis du gerne vil i gang med gratis stofbehandling.
Sådan gør du, hvis du skal hente medicin, og du har symptomer på corona eller er nær kontakt til en, der er syg
Bliv hjemme, og mød ikke op hos Rusmiddelcenter Aarhus.
Kontakt i stedet sundhedsteamet – så finder vi ud af, hvordan du kan få din medicin.
Ring på 89 40 66 01 alle hverdage 9-12 og torsdage 9-10.
Du kan også sende en mail til: sundhedsteamet.cfm@aarhus.dk inden kl. 14 på hverdage.
Vi skal nok sørge for, at du kan få din medicin, så længe du passer på os og andre ved at blive hjemme, hvis du har symptomer på corona.
Symptomerne er: Feber, tør hoste, vejrtrækningsbesvær, træthed, tab af smags- og lugtesans, muskelsmerter og ondt i halsen.
Du skal også blive hjemme, hvis du er nær kontakt til en, der enten er syg med corona, eller er blevet testet positiv for covid-19.
Har du selv været syg med corona, skal du kunne fremvise en negativ corona-test, før du møder ind hos Rusmiddelcenter Aarhus igen.
I Basen møder du vores dygtige medarbejdere, som sidder klar til at hjælpe dig med råd og vejledning på dagen. Du behøver ikke at booke tid til en samtale i Basen – du kan bare kigge ind.
Her tager vi udgangspunkt i dine ønsker og behov, og vi har fokus på din motivation for at komme videre.
Vi kan eksempelvis hjælpe med at få kontakt videre rundt i rusmiddelcenteret eller andre steder i kommunen.
Basen er et tilbud for alle der er tilknyttet Rusmiddelcenter Aarhus Stofbehandling. Hvis du tænker, at Basen er noget for dig, så skal du først kontakte Rådgivningen på 89 40 11 95.
Tilbuddet drives efter Sundhedslovens § 142.