Forskellige steder i Aarhus kan du træne i et varmtvandsbassin med 33-34 grader varmt vand.

I Møllestiens Varmtvandsbassin har vi pensionisthold, hvor du som er pensionist, pensionsberettiget eller er på efterløn, har mulighed for at komme på hold med eller uden vandgymnastik.

På hold med vandgymnastik vil en erfaren instruktør instruere i øvelser, så hele kroppen bevæges godt igennem.

Holdene koster 30,- (uden instruktion) eller 35,- (med instruktion) kroner pr. gang, som kvartalsvis opkræves gennem pensionen.

Tilbuddet kræver IKKE henvisning.

Læs mere om pensionisthold i Møllestiens Varmtvandsbassin på vores hjemmeside

Som forældre kan du/I svømme med jeres baby eller mindre barn.

Til babysvømning bliver de yngste fra 0-1 år vænnet til vand og får udviklet deres motorik og bevægelsesmønstre.

Der findes flere muligheder for at få svømmet sammen med baby.

Læs mere om babysvømning på MarselisborgCentret.


By I Bevægelse arrangerer babysvømning i Gellerupbadet, Lyseng svømmebad og Badeanstalten Spanien.

Læs mere om babysvømning i Aarhus Kommune her

 

Læs mere om babysvømning i Møllestiens Varmtvandsbassin her: www.babyplask.dk 

Gravide kan træne i varmtvandsbassin og modtage undervisning af fysioterapeuter eller professionelle instruktører.

Træningen foregår på Lokalcenter Møllestien eller på Marselisborgcentret.

Lokalcenter Møllestien

I Møllestiens Varmtvandsbassin tilbyder vi gravidhold med instruktion og vejledning af fysioterapeuter.

8 gange koster 400,- (med mulighed for forlængelse, hvis der er plads på holdet).

Tilbuddet kræver IKKE henvisning.

Læs mere om gravidhold i Møllestiens Varmtvandsbassin på vores hjemmeside

Marselisborgcentret, FO Aarhus

 Læs mere om hold og pris på FO-Aarhus' hjemmeside

I Møllestiens Varmtvandsbassin har vi træningshold, der med instruktion fra fysioterapeuter fokuserer på forskellige temaer (ryg, skulder, hofte, knæ, senfølger til mammae cancer og Ai-chi).

Tilbuddet kræver IKKE henvisning.

Et forløb på 8 gange koster 280,-.

Læs mere om træningshold i Møllestiens Varmtvandsbassin på vores hjemmeside