Gravidhold
Det er vigtigt, at man som gravid holder sig i gang og træner så langt hen i graviditeten, som kroppen tillader det. I takt med at maven bliver større og holdningen ændrer sig, er det for mange rart at komme ned i vandet, mærke vægtløsheden og bevægelsesfriheden. Du kan deltage på holdet uanset, om du har gener/smerter eller ej, og uanset hvor langt henne i graviditeten du er.
I træningen vil der være fokus på:
- Mindske smerter
- Træning af stabilitet omkring mave og ryg
- Bækkenbundstræning
- Kredsløbstræning
- Afspænding
Ved træning i vand udnyttes vandets egenskaber til at opnå dette, og du kan være med uanset niveau. Der er fælles opstart, så du har mulighed for at lære de andre på holdet at kende. Holdet varetages primært af en fysioterapeut.
Forløbet strækker sig over 6 uger med én fast ugentlig træning af 30 minutters varighed. Prisen er 300kr., der opkræves samlet ved forløbets start.
Der påregnes ca. 15 min. i omklædning både før og efter træningen.