Gå til hovedindhold

Skriveforløb - Med egne ord

Forløbet er pt. i bero, og du kan derfor ikke tilmelde dig.

Har du lyst til at eksperimentere med at skrive og at bruge det som et redskab til at få det bedre? Så er her et tilbud til dig!

  • Læs op

Indhold

    MED EGNE ORD er et skriveforløb, hvor vi arbejder med skrivning som en berigende proces, der gør livet nærværende og gør en klogere på sig selv og på andre.

    På skriveforløbet leger vi med ord og fortælling og afprøver forskellige måder at udtrykke sig litterært på. Vi bruger enkle skriveøvelser til at finde ro og til med ordene at skabe orden i og give form til det, der ellers kan være svært at overskue. Vi udforsker, hvad der sker, når man skriver, og hvordan det at skrive kan være både helende og styrkende.

    Skriveforløbet strækker sig over otte uger. Hver gang laver vi korte skrive-øvelser og læser bagefter teksterne op og snakker om dem. Der er ingen særlige forudsætninger for at deltage. Du skal bare have lyst til at skrive.

    Underviser: Marianne Raakilde Jespersen (litteraturforsker)

    Hvem kan være med?

    Skriveforløbet er for dig med sygdom, der følger eller har fulgt forløb i kommunalt regi, herunder Folkesundhed Aarhus, eller i patientforeninger.

    Tid og sted

    Hold 1: 8 tirsdage kl. 9.30-11.30, Folkesundhed Aarhus, Midt, P.P. Ørums gade 11, bygning 20A (undervisningslokale 1 på 1. sal), 8000 Aarhus C. Første gang: tirsdag d. 20. september 2022.

    Hold 2: 8 onsdage kl. 13-15, Folkehuset Lystrup (lokale A), Lystrup Centervej 78, 8520 Lystrup. Første gang: onsdag d. 21. september 2022.

    Hold 3: 8 torsdage kl. 14-16, Folkehuset Tranbjerg (lokale 8), Torvevænget 3A, 8310 Tranbjerg. Første gang: torsdag d. 22. september 2022.

    Tilmelding

    folkesundhed@mso.aarhus.dk eller 87134035

    Tilmelding er ’først til mølle’ og senest d. 5. september 2022. Oplys: navn, telefonnummer, e-mail-adresse og hvilket hold, du gerne vil deltage på.

    Kontakt

    Har du spørgsmål til skriveforløbet eller gerne vil deltage, men ikke kan de pågældende tidspunkter og steder, så skriv venligst til underviser Marianne Raakilde Jespersen på mail: marianne.raakilde.jespersen@outlook.dk

    Sidst opdateret: 23. august 2023