Gå til hovedindhold

Grupperådgivning

Her kan du læse mere om de forskellige typer af grupperådgivning.

  • Læs op

Indhold

    For at deltage skal du være indstillet på at forsøge med et ryge- eller nikotinstop.

    Fælles for de forskellige typer af forløb er, at gode snakke, inspirerende faglige oplæg, erfaringsudveksling og et godt grin vil blive vægtet højt.

    Røg- og nikotinfri i naturen og indendørs grupperådgivning 

    Vi har både forløb i naturen og forløb, der foregår indendørs. Der er i alt 6 mødegange, hvor du de første to gange forberedes grundigt til de første dage som røg- eller nikotinfri. Derefter er der en fælles stopdato, hvor alle i gruppen forsøger at gøre deres bedste for at stoppe. De resterende fire mødegange er der fokus på at fastholde stoppet og undgå tilbagefald både på kort og på lang sigt.

    Vi starter løbende nye forløb.

    Kom og Kvit

    Kom og Kvit er et gruppeforløb med løbende optag og med rådgivning/dialogrum, som tilpasses gruppens og dit behov. 

    Gruppen mødes onsdage kl.16.30 – 18.00 hos Folkesundhed Aarhus i FrydenlundHUSET, Høgevej 25B, 8210 Aarhus V.

    Antallet af deltagere varierer fra gang til gang, da der løbende kommer nye deltagere i gruppen og andre afsluttes. Nye deltagere kan inspireres af de mere rutinerede deltageres erfaringer undervejs i forløbet.

    Der er ikke nogen fast stopdato, så du er selv med til at planlægge, hvornår du er parat til at blive røg- og nikotinfri og har slutdato på forløbet.

    Inden opstart på forløbet vil du blive kontaktet telefonisk af en rådgiver.

    Tilmelding til et gruppeforløb

    Ring og hør nærmere på tlf. 40 12 45 43 (hverdage kl. 9-12) eller tilmeld dig direkte her (nogle af vores forløb udbydes i samarbejde med FOF Aarhus)

     

    Se alle vores forløb her
    Skriv til os her (via mobilnummer)
    Skriv til os her (log ind med MitID)
    Sidst opdateret: 21. december 2023