Gå til hovedindhold

Regres for udbetalte sygedagpenge

Aarhus Kommune kan gøre krav på regres for udbetalte sygedagpenge til personer, som modtager sygedagpenge som følge af en lidelse forvoldt af en ansvarlig skadevolder. Det er fx ved færdselsskader, patientskader, overfald og faldskader.

  • Læs op

Indhold

    Hvad er regres for sygedagpenge?

    Hvis du modtager sygedagpenge på grund af en skade eller lidelse, som en anden er skyld i, har Aarhus Kommune mulighed for at få dækket udgiften til dine sygedagpenge hos din skadevolders forsikringsselskab. Dette kaldes regres, og har ikke betydning for din eller din arbejdsgiver mulighed for udbetaling af sygedagpenge.  

    Vi skal bruge et samtykke fra dig

    Når Aarhus Kommune gør krav på regres for udbetalte sygedagpenge, kan vi have behov for oplysninger fra dig for at finde ud af, hvad der er sket:

    • Hvem der er ansvarlig, og måske har vi spørgsmål om ulykken, lægejournal mv.
    • Vi vil have brug for at indhente lægejournal, politirapport eller andre dokumenter.

    Hvis du er sygemeldt eller tidligere har været sygemeldt, kan du derfor blive kontaktet af Aarhus Kommune med henblik på at udfylde en elektronisk samtykkeerklæring.

    Du skal være opmærksom, at hvis din sygemelding skyldes en ulykke, som en anden er skyld i, kan du have krav på godtgørelse og erstatning. Kontakt evt. din fagforening eller en advokat.

    Her kan du afgive supplerende oplysninger og samtykke

    Har du spørgsmål?

    Hvis du har spørgsmål til regres for udbetalte sygedagpenge, kan du kontakte Aarhus Kommunes regresenhed på telefonnummer 20 14 28 72 eller på mail: regres@aarhus.dk.

     

    Sidst opdateret: 31. januar 2024