En hjerneskade rammer ikke blot den enkelte, men påvirker hele familien/netværket omkring den hjerneskaderamte.

Som pårørende er det vigtigt, at du også tager vare på dig selv og får den relevante hjælp og støtte.

Du kan finde tilbud for pårørende hos bl.a. Folkesundhed Aarhus, Hjerneskadeforeningen og Hjernesagen. Se eksterne links.

Som pårørende er du en vigtig aktør i den hjerneskaderamtes rehabiliteringsforløb som sparringspartner for fagpersonerne omkring den hjerneskaderamte.

I Hjerneskadeteamet inviterer vi altid pårørende med, når en hjerneskaderamt indkaldes til samtale.

Du er som pårørende meget velkommen til at kontakte Hjerneskadeteamet og få råd og vejledning. Vær dog opmærksom på, at vi ikke har mulighed for at gå konkret ind i en sag, medmindre der er samtykke fra den hjerneskaderamte.