I 2018 vedtog Byrådet en ny parkeringspolitik. Det betyder, at der skal indføres beboerparkering inden for Ringgaden. Vi stiller derfor 3500 nye skilte op inden for Ringgaden. Skiltene skal tydeliggøre de nye regler for parkering uden beboerlicens.

Læs parkeringspolitikken her

Teknik og Miljø forbereder i øjeblikket beboerparkeringen ved at opsætte standere flere steder inden for Ringgaden. Der er ikke sat skilte i standerne endnu, fordi vi afventer, at Byrådet inden længe skal tage stilling til et forslag om en ændring af parkeringspolitikken. Det kan få betydning for de nye parkeringszoner.

Aarhus Kommune skal som vejmyndighed indrette det offentlige vejareal så sikkert og hensigtsmæssigt for trafikken som muligt. Derfor bliver trafiksikkerhed, fremkommelighed og tilgængelighed vægtet højest, når der skal placeres nye skiltestandere.

Ved placeringen af nye skilte skal der tages hensyn til:

  • at skiltet er udformet og placeret i overensstemmelse med loven
  • at skiltets placering tager hensyn til trafiksikkerheden
  • at der er tilgængelige ganglinjer for bløde trafikanter, herunder særligt barnevogne, svagtseende og kørestolsbrugere

Skilte der er placeret langs/tæt ved beboelsesejendom er sat her under hensyntagen til Aarhus Kommunes tilgængelighedspolitik. Det er desværre ikke muligt at inddrage naboerne ved placeringen af hvert enkelt skilt.

Hvis det er muligt, bliver skiltene placeret i skel mellem to ejendomme. Det er dog ikke altid muligt pga. ejendommens indretning. Skiltene er placeret, så de ikke ødelægger eller beskadiger regnvandsafledning, strøm- og telekabler.

Hvis et skilt er placeret op ad en beboelsesejendom, er der taget hensyn til, at vinduer fortsat uhindret kan åbnes.

Der er lovkrav til udformningen og størrelsen på skilte. Hvis disse krav ikke overholdes, er skiltet ikke lovligt, og vil derfor ikke kunne håndhæves. Det gælder både for zone- og informationstavlerne.

Læs mere om vejregler på vejregler.dk

Læs mere om tilgængelighed i kommunale bygninger og offentlige rum her

Læs håndbogen i tilgængelighed

Se vores eksempelsamling om tilgængelighed

Læs mere om tavleudformning på vejregler.dk

Læs om lovkrav til tavlernes placering i vejareal på retsinformation.dk

Aarhus Kommune har som vejmyndigheden forholdt sig til gadens udformning og parkeringsmuligheder samt trafiksikkerhed, fremkommelighed og tilgængelighed, når vi placerer et nyt skilt.

Når vi placerer et nyt skilt i byen, forsøger vi i videst muligt omfang også at tage hensyn til æstetik, men vi kan desværre ikke flytte skilte alene af æstetiske hensyn.

Zone – og informationstavler er placeret ved ind- og udkørsel til en parkeringszone i overensstemmelse med Færdselsloven. En zonetavle kan sidestilles med et byzoneskilt – der gælder altid et sæt regler på den ene side af tavlen, og et andet sæt regler på den modsatte side. Derfor er skiltets placering altafgørende.

De nye parkeringszoner er store, og derfor har politiet ønsket, at der i alle gadeforløb skal placeres infoformationstavler. Informationstavlen viser hvilke parkeringsregler, der gælder i en zone.

Informationstavlerne er placeret, så de er meget synlige i det offentlige rum, og skal gøre det nemmere at parkere efter loven.

Det er desværre ikke muligt at inddrage naboerne ved placeringen af hvert enkelt skilt.

Ifølge loven er det Aarhus Kommune som vejmyndighed, der er ansvarlig for skiltenes placering. Skiltene skal være udformet og placeret i overensstemmelse med loven og med hensyn til trafiksikkerheden og tilgængeligheden for bløde trafikanter.

Ifølge loven er det Aarhus Kommune som vejmyndighed, der bestemmer skiltenes placering. Der er ikke mulighed for at klage over et skilts placering, når det er placeret i offentligt vejareal.

Er et skilt blevet uhensigtsmæssigt placeret ift. trafikafvikling, sikkerhed eller tilgængelighed, indgår vi selvfølgelig gerne i en dialog.

Alle borgere og virksomheder vil få direkte besked i e-boks om tidspunktet for, hvornår deres område åbnes for køb af licens. I brevet vil der også være en guide til køb af licensen. 

Læs mere om reglerne for beboerlicens her

Indførelsen af beboerparkering inden for Ringgaden er et led i Parkeringspolitikken 2018.

Parkeringspolitikken skal sikre tilstrækkelig parkering til beboere i Midtbyen. 

Målet med parkeringspolitikken er at opprioritere korttidsparkering i forhold til langtidsparkering og skabe en bedre fordeling af efterspørgslen, så man primært parkerer i anlæg, frem for parkering på gaden.

Læs mere i Parkeringspolitikken her