Parkering for delebiler
Forholdsregler
Du kan få en delebil-licens, hvis din delebilklub kan dokumentere, at den overholder § 9 i "Bekendtgørelse om parkering på offentlige veje", hvor en delebil forstås som et køretøj, som:
- ikke er personligt ejet,
- er erhvervsforsikret,
- anvendes uden betalt chauffør,
- er tilgængeligt for medlemmerne af en delebilsordning, der er åben for nye medlemmer, og
- kan benyttes uden indgåelse af nyt aftaleforhold ved hver brug.
Kort over delebilsparkering
Delebilslicensen giver mulighed for parkering på alle reserverede delebilpladser i Aarhus Kommune. Med undtagelse af område 1 city ophæves den gældende betalingsparkering på kommunale parkeringspladser. I område 1 city skal man på hverdage mellem 9-17 betale for at parkere. På tidsbegrænsede elbilspladser kan man fra kl. 17-8 med delebilslicensen holder tidsubegrænset.
Læs mere om beboerparkeringszoner
På nuværende tidspunkt er der etableret reserverede pladser til delebiler følgende steder:
- Bülowsgade
- Ester Aggerbos Gade
- Frederiksbjerg Torv
- Helge Rodes Vej
- Ingerslevs Boulevard (El-delebil med ladestander)
- Ingerslevs Plads
- Janus La Cours Gade
- Lundingsgade 19
- Ny Munkegade 123
- Odensegade 9
- Præstevangsvej
- Regenburgsgade
- Sjællandsgade
- Thorsvej
- Tietgens Plads (El-delebil med ladestander)
- Viby Torv
- Vorregårds Allé
Byrådet har vedtaget, at antallet som minimum skal fordobles i de kommende år.
Hvad koster en delebilslicens?
Delebilslicensen kan købes på årsbasis og koster 500 kr. pr. år. Beløbene er momsfri.
Vær opmærksom på, at et køb ikke kan fortrydes, og at det betalte beløb ikke kan refunderes.
Bestil en delebilslicens
Delebillicensen skal bestilles via Aarhus Kommunes selvbetjening. I selvbetjeningen kan du købe, forny, ændre eller opsige licenser. Inden du åbner selvbetjeningen anbefaler vi, at du har følgende parat:
- Din virksomheds (delebilklubbens) NemID
- Køretøjets registreringsnummer (nummerplade)
- Husk at vedlægge al ovenstående dokumentation for delebilklubben jf. § 9 i "Bekendtgørelse om parkering på offentlige veje"