Gå til hovedindhold

Hvordan låner jeg en bycykel?

Med en bycykel kan du let og fleksibelt komme rundt i Aarhus - eksempelvis det sidste stykke til arbejde eller studie fra tog, bus eller letbane.

  • Læs op

Indhold

    I byrummet kan du støde på to bycykler - de blå og de orange. 

    Ordningen med de blå bycykler er dog afviklet, og cyklerne er ved at blive fjernet fra bybilledet.

    De orange bycykler er leveret af Donkey Republic og kan lejes i alt mellem 30 minutter og 14 dage. Find mere information i menuerne herunder.

    Du kan også bare besøge Donkey Republics hjemmeside her og komme i gang!

    Du installerer appen på din telefon, finder den nærmeste ledige lejecykel og lejer den vha. appen. Du kan leje op til 5 cykler samtidigt i fra 30 minutter op til 14 dage. Find så cyklen og lås den op ved endnu et klik i appen.

    Prisen for at leje en cykel i Aarhus er:

    30 minutter - 12,50 kr.
    2 timer - 50 kr.
    6 timer - 70 kr.
    12 timer - 85 kr.
    1 dag - 100 kr.
    2 dage - 180 kr.
    3 dage - 240 kr.
    4 dage - 290 kr.
    5 dage - 340 kr.
    6 dage - 380 kr.
    7 dage - 420 kr.

    Du kan finde din lejecykel i nærmeste Donkey-spot ved at matche cykelID’et, der er angivet i appen med det tilsvarende ID på cyklen, som er synligt på cykelstyret. Når du er tæt på cyklen, kan du vælge “Unlock” i appen, for at låse cyklen op. Det er vigtigt, at Bluetooth er slået til på din telefon. Appen vil så forbindes til låsen og automatisk låse cykellåsen op.

    I løbet af din leje, kan du parkere og låse din cykel hvor som helst, og den vil stå klar til dig, når du kommer tilbage. I slutningen af din leje, skal du aflevere cyklen i en tilgængelig Donkey-spot, som findes vha. appen. Hvis du afleverer cyklen udenfor en Donkey-spot, vil du blive pålagt et relokaliseringsgebyr.

    Sidst opdateret: 11. september 2023