Jobcenter Aarhus holder ikke lukket. Du skal fortsat melde dig ledig på Jobcenter Aarhus, Værkmestergade 5, 8000 Aarhus C. Her kan du også få vejledning i JobInfo. Alle indkaldte samtaler vil blive holdt telefonisk.

Samtaler via selvbooking med din jobkonsulent, vil indtil videre foregå telefonisk. Du vil blive ringet op af din jobkonsulent på din bookingaftale.

Jobinfo i stueetagen i Jobcenter Aarhus Værkmestergade 5 er åben spørgsmål om kontanthjælp samt andre serviceydelser.
Du kan ringe til Jobinfo på telefonnummer 87 13 41 08, og derefter vil du blive ringet op af en konsulent, som kan guide dig i forhold til din ansøgning om hjælp til forsørgelse. Konsulenten vil vurdere din rådighed, orientere om sanktionsregler, rådighedsregler mv. i forbindelse med ansøgningen til hjælp til forsørgelse.

Du kan læse mere om kontanthjælp og andre ydelser på borger.dk Her kan du også ansøge om hjælp til forsørgelse:
Læs mere på borger.dk

Hvis du er under 30 år

Hvis du er under 30 år, og ikke berettiget til dagpenge i A-kasse, skal du melde dig ledig i Unge, Job og Uddannelse på Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C. Vi har åbent for personlige henvendelser mandag, tirsdag, fredag fra kl. 9 – 14 - onsdag og torsdag fra kl. 9 – 16.

Der er åbent for telefoniske henvendelser  mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 9 – 14, torsdag kl. 9-15.  Tlf.nr. 87 13 41 04.

Bemærk: Fra 10.06.20 skal du enten møde personligt op for at melde dig ledig, eller tage telefonisk kontakt for at melde dig ledig.

Når du har meldt sig ledig i Unge, Job og Uddannelse på Kalkværksvej 10, vil du blive informeret om mulighed for at søge ydelse i Ydelsescentret.

D har som ledig igen pligt til at søge og tage imod henviste job. Det betyder også, at du kan blive mødt med krav om sanktion, hvis du ikke lever op til kravene. Samtaler via selvbooking med din jobkonsulent vil indtil videre foregå telefonisk - du vil blive ringet op af din jobkonsulent på din bookingaftale.

Det betyder, du skal være aktiv jobsøgende og tage imod henviste job. Du skal igen lægge dine cv-oplysninger på jobnet.dk og hvis du er dagpengemodtager, skal du have cv-samtaler med din a-kasse.

Er du nyuddannet og skal du til at søge job? Så kan du få inspiration på vores digitale karriererådgivning.

Der er brug for alle på arbejdsmarkedet og selvom corona-krisen presser os, er der stadig mange jobs at søge. Det gælder også for dig, der er nyuddannet/dimitteret fra uddannelse og ikke nåede at komme i job eller har mistet jobbet som følge af corona-krisen. Har du brug for at blive mere afklaret, få øget indsigt i egne kompetencer, et CV-tjek, hjælp til ansøgningen eller hvordan du præsenterer dig selv bedre for arbejdsgiverne, så har du muligheden nu.

Jobcentret starter et nyt to ugers digitalt karriererådgivningsforløb. Målet er at styrke din mulighed for at lande dit første – eller måske andet job – og sikre virksomhederne veluddannet arbejdskraft. Vi kombinerer forløbet med individuelle sparringssamtaler. Du kan deltage, hvis du som forholdsvis nyuddannet lige er blevet ledig, eller du lige er blevet færdig på studiet.

Ring til os på Jobcenter Aarhus på telefon 87 13 41 09 og meld dig til.

Er du i gang med et forløb som kursus, uddannelse eller praktik i en virksomhed, skal du kontakte jobcentret/din job-eller virksomhedskonsulent. Sammen med dig finder vi ud af, om du kan færdiggøre forløbet.

Har du spørgsmål til din ydelse (kontanthjælp, ledighedsydelse, førtidspension), så ring på telefon 89 40 14 00.

Flekslønstilskud – ændret telefontid hverdag fra kl. 9.00 til 12.00.

Er du dagpengemodtager og har spørgsmål til din indsats i jobcentret, så ring på telefon 87 13 41 03.

Er du fyldt 30 år og modtager kontanthjælp, og har du spørgsmål til din indsats i jobcentret, så ring på telefon 87 13 37 00.

Modtager du ledighedsydelse, førtidspension eller er du i fleksjob, så ring til din konsulent. Øvrige henvendelser på fleksjobområdet, så ring på telefon 41 86 44 10.

På baggrund af spredningen af COVID-19 har folketinget vedtaget en ret til midlertidig forlængelse af sygedagpengeperioden.

Modtager du sygedagpenge vil du få forlænget retten til sygedagpenge midlertidigt, hvis du i perioden frem til 31. oktober 2020, når revurderingstidspunktet. Det samme gælder, hvis din eksisterende forlængelse af sygedagpengeperioden udløber i perioden frem til og med 31. oktober 2020.

Tiltaget betyder, at ingen borgere i perioden frem til 31. oktober overgår til jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse. Det er fortsat en betingelse for at kunne modtage sygedagpenge, at du er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og i øvrigt opfylder lovens krav.

Er du omfattet af de nye regler, vil du modtage en afgørelse fra jobcentret om, at din sygedagpengeperiode forlænges.

Alle Ydelsescenterets afdelinger, Jægergården, Værkmestergade 15b, lukker for fysisk fremmøde. Kontakt sker via sikkermail/digitalt eller telefonisk. For de borgere på pension, kontanthjælp mv. eller ansøgning om kontanthjælp, hvor fysisk fremmøde er absolut påkrævet, er der nødbetjening mellem kl. 9-12.