En kommune er forpligtet til at lukke et sogn når, følgende tre kriterier er opfyldt:

  • Incidensen i et sogn overstiger 1000 smittede med COVID-19 pr. 100.000 borgere pr. uge
  • Der er registreret flere end 20 smittetilfælde i alt de sidste syv dage
  • Og positivprocenten er på 3,0 procent eller mere

Nedlukning af sogne skal ophæves af kommunen, når sognet en uge i træk har været under niveau for ét af ovenstående tre parametre. Det vil sige, at sognet enten har haft en incidens under 1000 i en uge, har haft 20 eller færre nye smittetilfælde på en uge, eller at positivprocenten er under 3,0 procent i en uge i træk.

Læs mere om restriktioner ved nedlukning på coronasmitte.dk

En lukning berører følgende institutioner og tilbud:

  • Alle grundskoler
  • Alle ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner
  • Alle SFO’er og klubtilbud
  • Alle lokaler og lokaliteter, hvor der udøves kultur-aktiviteter
  • Alle lokaler, hvor der udøves idræts-, fritids-, og foreningsaktiviteter indendørs
  • Bibliotekstilbud – dog ikke tilbud om click & collect

En lukning omfatter både kommunale, private og selvejende tilbud.

Dagtilbud og dagpleje er fortsat åbne. Samtidig etableres der nødpasning på skoler under nedlukningen for elever i 0- til 4. klasse, ligesom sårbare elever er undtaget.

Opfordringer til beboerne i et nedlukket sogn:

Sundhedsmyndighederne har denne opfordring til beboere i sogne, der lukkes ned:

  • Se så få som muligt.
  • Passe små børn hjemme, hvis forældrene har mulighed for det og i dagtilbud at opdele i faste, mindre grupper mv.
  • Befolkningen i området lader sig teste

Intensiv sundheds-indsats

Ved en nedlukning af et sogn vil sundhedsmyndighederne i samarbejde med Aarhus Kommune stå for intensive indsatser til at sikre test, opsporing og isolation i alle samfundsgrupper i sognet.

Indsatsen kan bestå af:

  • Opsøgende indsats med testambassadører (de blå veste), der ringet på og informerer alle beboerne.
  • Møder med boligforeninger, boligsociale medarbejdere, frivillige foreninger, trossamfund osv. i det berørte område
  • Intensiveret testindsats.

For nærmere besked om lukning af skoler, uddannelsesinstitutioner, SFO, tilbud og nødpasning skal man holde sig orienteret på de kanaler, hvor man almindeligvis får sin information, Aula eller BørneIntra mv.