Aarhus Kommune nedsatte i september 2020 en ungekriseledelse bestående af 18 frivillige unge og et sekretariat fra Borgmesterens Afdeling.

Ungekriseledelsens initiativer drives alene af byens unge til byens unge. Ungekriseledelsens medlemmer er repræsentanter fra byens ungeliv, foreninger og institutioner, og sammen rådgiver de kommunen, så der opretholdes et meningsfuldt og corona-sikkert ungdomsliv i byen.

Det gør de blandt andet gennem kampagnen ’God Corona-Karma’, som du måske har set i bybilledet. Kampagnen kan også følges på Instagram aarhuslytter eller under #godcoronakarma.
Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at være syg med COVID-19, at være ekstra udsat for sygdommen, ung musiker eller iværksætter under en global pandemi, så kan du også lytte til podcasten Aarhus Lytter.
Podcasten hiver fat i blandt andre Søren Karim Bech fra rapgruppen Bogfinkevej og lokale eksperter som overlæge Lars Østergaard og Østjyllands Politi.  Derudover bliver der også taget fat i emner som mentalt helbred sammen med Psykiatrifonden.

UKL har lavet en video med tips til, hvad du og dine venner kan lave i det virtuelle rum.