Gem emballage fra sæbe og håndsprit
Verdensmarkedet skriger på emballage. Plastikflasker er i høj kurs, og vi har allerede leveret håndsprit på glasflasker. Vi kan gå en fremtid i møde, hvor desinfektionsmidler og sæbe bliver leveret i store dunke, og derfor er det vigtigt, at I bevarer og genbruger de mindre typer emballage, så I selv kan hælde de store partier om til mere håndtérbare størrelser.
Når I skal genbruge emballagen, skal I følge de infektionshygiejniske retningslinjer:
- Brug handsker
- Vask emballagen med vand og sæbe og tør grundigt efter med en engangs-serviet (sprit kan også bruges)
Det er vigtigt, at I kun fylder den samme type indhold i emballagen, som der var før – fx håndsprit i emballage til håndsprit.