Skarpt fokus på kvalitetstjek af værnemidler

I går kunne man læse hos DR, at mange værnemidler er af tvivlsom kvalitet. Hos Kommunalt Værnemiddel Indkøb har vi hele vejen igennem været opmærksomme på denne udfordring.

Alle værnemidler bliver tjekket, inden de bliver pakket og sendt ud til kommunerne. Vi har bl.a. særligt fokus på masker, da det er svært at tjekke kvaliteten af dem. En række medarbejdere på lageret er lært op af Sikkerhedsstyrelsen i at tjekke dokumentation og udtage masker til stikprøve hos det akkrediterede testinstitut Force Tecnology A/S.

Metoden for stikprøvekontrollen følger testinstituttets vejledning til, hvordan og i hvilke mængder kontrollen skal foregå.