Vi beder alle om, fortsat at følge myndighedernes anvisninger: Hold afstand, husk god håndhygiejne (benyt sprit eller vand og sæbe) samt vise hensyn ved at hoste eller nyse i dit ærme.

Mens vi i cafeerne følger Erhvervsministeriets retningslinjer om 1 meters afstand, er det i Sundhed og Omsorg besluttet, at vi alle andre steder fortsat holder minimum 2 meters afstand til hinanden.

Café – madtilbud og mulighed for socialt samvær

Caféerne åbnes hurtigst muligt efter 18. maj, når de nødvendige praktiske foranstaltninger er på plads. Maden kan indtages i cafeen eller eventuelt i de grønne områder omkring lokalcentrene. Det vil dog altid bero på de muligheder, der er på det enkelte lokalcenter samt på ledelsesmæssig vurdering af mulighederne. Nogle steder vil der være mulighed for take-away.

Find flere informationer om åbning og muligheder på dit lokalcenter: oversigt over lokalcentre

Grønne områder omkring lokalcentret

Udendørs aktiviteter som Krolf, Qi Gong mv. genstartes, ligesom  andre aktiviteter og samvær i det grønne kan gennemføres - dog altid efter en konkret lokal vurdering af mulighederne.

Værksteder og rådenes mødelokaler

Værksteder, rådenes mødelokaler eller andre relevante lokaler kan åbnes, hvis det rent praktisk er muligt og kan ske i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Fase 2: Fra primo august 2020

Varmtvandsbassiner

Varmtvandsbassiner hører under svømmehaller, som tidligst må genåbne primo august.

Selvtræning 

Selvtræning hører under fitnesscentre, som tidligst må åbne igen medio august.

Øvrige aktivitetslokaler

Aktivitetslokaler åbnes pr. 1. september. Foreninger og fællesskaber opfordres til at omlægge deres aktiviteter, sådan at man i perioden frem til september mødes online eller i de grønne områder omkring lokalcentrene.


Større arrangementer

Alle planlagte arrangementer på lokalcentrene: Spiseaftener, vinsmagning, litteraturfestival aflyses eller udskydes i overensstemmelse med regeringens udmelding til tidligst efter 31. august.

Udlån af busser

Det er vanskeligt at overholde Sundhedsstyrelsens nuværende retningslinjer ift. afstand og hygiejne i lokalcentrenes busser. Derfor indstilles udlån af lokalcentrets busser indtil videre indtil  1. september.