Gå til sidens indhold

Postnord Danmark Rundt kommer til Aarhus

Cykelløbet Postnord Danmark Rundt kommer til Aarhus lørdag den 16. september. Løbets sidste etape har opløb ud for Tangkrogen. Det betyder, at der er afspærrede veje og omlagte busruter på dagen.

Etapen – på vej mod Aarhus

Etapen starter i Ebeltoft og bevæger sig mod Aarhus ad små veje, med passage ved Pinds Mølle, Fulden, Stilling, Solbjerg, Malling, Beder, Fulden og Moesgaard bakken. Derefter afsluttes med den traditionsrige rundstrækning rundt om Marselisborg Slot, og opløb på Strandvejen ud for Tangkrogen. En hård og lang finaleetape, der slutter med syv omgange på en meget kuperet rundstrækning.

 

Feltet ankommer til rundstrækningen fra syd via Moesgaard og Ørneredevej. Herfra drejes til venstre og ind på rundstrækningen op ad Oddervej.

 

Trafikregulering i målområdet

 

 

I forbindelse med opstilling og klargøring af målområdet, vil Strandvejen fra Tangkrogen/Filtenborg Plads frem til Oddervej være spærret for al trafik. Busserne er omlagt mellem kl. 8.00 – 20.00. På dagen vil der være standsningsforbud på Dalgas Avenue og busstoppesteder i begge retninger flyttes, ligesom der vil være lukket mod Filtenborg Plads. Skovbrynet vil efter Marselisvej være lukket for udkørsel mod Filtenborg Plads.

 

 Alle øvrige veje på rundstrækningen, som er indtegnet på kortet nedenfor, vil være spærret for al trafik og parkering i tidsrummet kl. 14.00 – 20.00. 

 

Hvis du vil følge løbet på opløbsstrækningen

 

Kl. 16:20: Rytterne kan forventes på rundstrækningen første gang
Kl. 16:25: Rytterne kan forventes at passere mål første gang
Kl. 17:25: Rytterne forventes at have opløb på Strandvejen  

 

 Tidspunkterne er vejledende, da de i sagens natur afhænger af, hvor hurtigt rytterne kører.

 

Læs mere om etapen på løbets hjemmeside

 

   

 
 

Opdateret: 11.9.2017

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code
 

Det sker i Aarhus 2017

Aarhus og Region Midtjylland
er Europæisk Kulturhovedstad.
Kom og vær med!

Se vores aktiviteter