Bofællesskabet Stenhøj
Bofællesskab for voksne med udviklingshæmning
Målgruppe
Voksne med udviklingshæmning og med behov for pædagogisk støtte i hverdagen.
Profil
Stenhøj vil støtte beboerne i at leve et så selvstændigt liv som muligt. Med udgangspunkt i beboernes individuelle behov og ressourcer tilrettelægges en hverdag præget af tryghed, nærhed, udfordringer og oplevelser. Det sociale liv mellem beboerne søges tilgodeset ved hjælp af mange forskelligartede aktiviteter. Alle beboere benytter skole eller aktivitetstilbud i dagtimerne. Formålet er at styrke den enkeltes færdigheder, så hver enkelt beboer i stigende grad får et selvstændigt fungerende liv, på såvel det praktiske som det personlige plan, i forhold til både familie og venner. I de enkelte beboeres delhandleplan (i henhold til § 141 i Serviceloven) fastsættes mål for den pædagogiske indsats.
Antal boliger
Stenhøj rummer 18 lejligheder, der hver er på 60m2 inklusiv andel af fællesareal.
Personalesammensætning
Personalet består af pædagogisk uddannet personale. Personaledækningen tilpasses det aktuelle behov og ligger hovedsagelig i tidsrummet 8.30-21.30. Der er ikke tilknyttet nattevagt på stedet.