Gå til sidens indhold

Ønsk et træ!

Aarhus Kommune skal have 10.000 nye bytræer frem mod 2025, og du kan være med til at bestemme, hvor de skal plantes.

Vores by skal være grønnere, fordi et grønnere Aarhus øger vores livskvalitet og gør byen til et skønnere sted at færdes. Aarhus vokser, og derfor er det nødvendigt at sørge for endnu flere grønne områder i forskellige former.

 

Ønsk et træ allerede i dag, og du er med til at sætte retningen for et grønnere Aarhus.

Hvordan ønsker jeg et træ?

Du har tre muligheder for at ønske et træ:

1. Download appen ”Aarhus BorgerTip” (iOS eller Android) og vælg kategorien ”Ønsk et træ” i menuen. Nu kan du beskrive, fotografere og angive på et kort, hvor du mener, at der skal plantes et træ (foto er valgfrit).

2. Kig forbi Den Grønne Ambassade på Bispetorvet og marker dit ønske på det store Aarhus-kort med en grøn knappenål. Den Grønne Ambassade har åbent tirsdag-torsdag 13-16 og lørdag 11-14.

3. Find Aarhus-kortet, når det besøger disse tre steder: 7. september ved Kvickly i Åbyhøj (15.00-16.00), 11. september ved Super Brugsen i Lystrup (15.00-16.00) og 14. september på Viby Torv (14.30-15.30). 

Hvor lang tid har jeg?

Der er i første omgang åben for træønsker fra den 4.-29. september 2017.

Kan jeg ønske et træ overalt i Aarhus Kommune?

Ja. Du kan både ønske træer langs veje, på stier, i parker, skove og andre steder, hvor du mener, at Aarhus Kommune skal blive grønnere.

Vi kan kun plante træer på arealer ejet af Aarhus Kommune. Via dette link (åbner nyt vindue) kan du se, hvem der ejer arealet.

Et træ kræver plads til både krone og rødder. Det er derfor en god ide at vurdere, om dit ønskede sted har plads til, at et træ kan vokse sig stort og leve de næste mange år.

Kan jeg se, hvor andre har ønsket et træ?

Ja, på dette kort (åbner nyt vindue) kan du se alle de træønsker, vi har modtaget via BorgerTip.

I starten af oktober vil alle ønsker fra det store Aarhus-kort også være synlige på det digitale kort.

Hvad sker der, når muligheden for at ønske et træ udløber?

Vi kigger nærmere på alle ønsker og vurderer, hvordan vi bedst muligt kan opfylde ønsket om et nyt træ. Forventningen er, at de 10.000 træer bliver en del af efterårets budgetforhandlinger.

I nogle tilfælde kan det ikke lade sig gøre at plante træer pga. rør og ledninger under vejen eller manglende plads til træets krone og rødder. Her kan mindre buske eller blomsterkummer være en bedre måde at skabe et grønt miljø.

Kontakt

Hvis ikke du kan finde svar på dit spørgsmål her på siden, er du velkommen til at kontakte Hanne Lund Steffensen, en af Teknik og Miljøs træeksperter, på hlst@aarhus.dk.

Du har desuden mulighed for at stille dine spørgsmål direkte til hende d. 5. og 12. september i Den Grønne Ambassade på Bispetorvet. Begge dage fra klokken 13-16.

 
 

Opdateret: 04.9.2017

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar: Center for Byens Anvendelse

Telefon: 89 40 44 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code
 

Det sker i Aarhus 2017

Aarhus og Region Midtjylland
er Europæisk Kulturhovedstad.
Kom og vær med!

Se vores aktiviteter