Gå til sidens indhold

Spørgsmål og svar

Har du spørgsmål om saltning og snerydning, er der hjælp at hente på denne side. Hvis ikke du finder svaret på dit spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

 

Hvilke overordnede principper følger Aarhus Kommune for snerydning?

Aarhus Kommunes indsats er baseret på et såkaldt vinterregulativ fra 2013.

Du kan læse vinterregulativet via dette link (åbner nyt vindue)

Hvorfor har kommunen ikke ryddet sne på min vej?

Det kan der være mange grunde til, men de mest almindelige forklaringer er maskinnedbrud og ekstreme vejrforhold, der forhindrer os i at komme hurtigt frem. Oftest er vi på vej, men kontakt os meget gerne, hvis du er i tvivl.

Hvorfor er der ikke ryddet sne på skolestien?

Vi forsøger at holde alle stier farbare, men skolestier er ikke prioriteret højere end andre stier.

Bliver der saltet og ryddet sne i naturen?

Som udgangspunkt salter og snerydder vi ikke på Aarhus Kommunes grønne områder. Færdsel på stier, trapper og andre anlæg sker derfor på eget ansvar.

Kommunens sneplov har lavet en vold af sne, der blokerer min indkørsel. Hvad gør jeg?

Dette problem vil opstå i perioder med meget sne. Desværre har vi ikke mulighed for at rykke ud i hvert eneste tilfælde. Derfor er du som udgangspunkt nødt til selv at grave dig ud.

Kan jeg søge erstatning, hvis jeg falder på en glat vej?

Hvis kommunen har forsømt sin pligt til glatførebekæmpelse og handlet stærkt uforsvarligt, kan du søge kommunen om erstatning. Du finder en anmeldelsesblanket på vores hjemmeside. Husk at dokumentere forholdene og meget gerne med billeder.

Link til nærmere information om anmeldelse

 

Kan jeg som grundejer drages til ansvar, hvis nogen falder på et område, jeg er ansvarlig for at salte og snerydde?

Hvis du har forsømt din pligt til at salte og rydde sne og dermed handlet stærkt uforsvarligt, kan du blive draget til ansvar for skader pådraget af anden part.

Link til dine forpligtelser som grundejer

Er der steder, hvor jeg skal være særligt opmærksom denne vinter?

Ja. De tre broer på Brabrandstien er ofte meget underafkølede og derfor ekstremt glatte, når frosten sætter ind. Er du på cykel, bør du derfor stå af og trække over broerne. Det samme gælder for veje og stier med ny asfalt.
 
 

Opdateret: 16.10.2017

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar: Center for Byens Anvendelse

Telefon: 89 40 44 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code