Gå til sidens indhold
MERE LYS MED MINDRE ENERGI

Nye gadelamper gør Aarhus Kommune lysere

29.000 nye gadelamper skal skabe tryggere boligområder, øget trafiksikkerhed og bidrage til visionen om at gøre Aarhus Kommune CO2 neutral i 2030.

Det er 29.000 nedslidte kviksølvlamper, som inden udgangen af 2018 bliver erstattet med moderne og miljøvenlig LED-teknologi.
 
I områder med den nye LED-teknologi vil vejbelysningen fremover blive dæmpet i nattetimerne i stedet for den nuværende løsning med at slukke hver anden gadelampe. Det betyder både større tryghed og øget sikkerhed i trafikken.

 

Vi forventer desuden, at udskiftningen giver et fald i elforbruget til vejbelysning på 30 %. Det svarer til omkring 1.500 husstandes årlige el-forbrug. Dermed forener vi bæredygtig byudvikling med økonomisk fornuft
 
Også æstetisk vil projektet præge Aarhus Kommune. Belysningen bliver mere ensartet og tidssvarende med et indbydende byrum som resultat. Byens visuelle udtryk bliver styrket og de særlige karaktertræk fremhævet.

 

Hvordan vil arbejdet påvirke din hverdag?

Kviksølvlamperne vil løbende blive udskiftet, og i tilfælde hvor der er tale om gamle træmaster, vil disse samtidig blive erstattet med stålmaster.

 

Udskiftningen af en lampe tager et par timer for montørerne, der kører rundt på strækningerne med en kurvelift. Du kan derfor opleve, at der i korte perioder vil mangle lys i de berørte områder.

 

På dette kort kan du se, hvor og hvornår vi udskifter gadelamperne (åbner nyt vindue).

 

Citat

Rådmand for Teknik & Miljø, Kristian Würtz:

 

"Vi har et ambitiøst mål om, at Aarhus Kommune skal være CO2 neutral i 2030, og den nye vejbelysning er et vigtigt skridt på vejen. Projektet er et rigtigt godt eksempel på, hvordan vi kan forene klima, økonomi og trafiksikkerhed".

 

EU støtte

EU's ELENA program (European Local Energy Assistance) støtter "Energirenovering af vejbelysning".

 

Læs mere her

 

 
 

Opdateret: 05.9.2016

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar: Center for Byens Anvendelse

Telefon: 89 40 44 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code