Gå til sidens indhold

Forebyggende hjemmebesøg

Vi tilbyder dig en samtale om livskvalitet og helbred.

Er du fyldt 65 år, tilbydes du et forebyggende hjemmebesøg, hvis du mister din ægtefælle, hvis din ægtefælle flytter i plejebolig eller hvis du af anden årsag får brug for det. Når du fylder 75 år, får du en indbydelse til et forebyggende hjemmebesøg eller til at deltage i en temadag. Fra du er fyldt 80 år, tilbyder Sundhed og Omsorg dig hvert år et forebyggende hjemmebesøg.

 

Det forebyggende hjemmebesøg er en samtale med en forebyggelseskonsulent. Samtalen handler om det, der er vigtigt for dig i forhold til din livskvalitet og dit helbred. Vi vil gerne bidrage med viden og muligheder, der kan støtte dig i at have en god hverdag, hvor du fortsat kan gøre de ting, der er vigtige for dig.

 

Du vil automatisk modtage vores tilbud, men du er også altid velkommen til selv at henvende dig. Det gælder også, hvis du kender en, som du mener kunne have brug for et tilbud om besøg.

 

Samtaler med forebyggelseskonsulenten er fortrolige. Du er velkommen til at invitere en bisidder med til det forebyggende hjemmebesøg. Det kan fx være en fra din familie eller en ven. Brugerrådet på dit lokalcenter kan også hjælpe med en frivillig bisidder.

 

Ønsker du et forebyggende hjemmebesøg, er du altid velkommen til at kontakte os.

 

Du finder kontaktoplysninger på Sundhed og Omsorgs 7 områder her

 
 

Opdateret: 26.10.2016

Afdeling: Sundhed og Omsorg

Send kommentar: Sundheds og Omsorg

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code