Gå til sidens indhold

Madservice i eget hjem

Hvis du bor i eget hjem/ældrebolig og ikke selv kan lave mad, har du mulighed for at blive visiteret til madservice.

Hvis du ønsker at få maden leveret i dit hjem, skal du kontakte visitator, der vurderer, om det er muligt. Visitator vil bl.a. lægge vægt på, at du ikke selv kan lave mad, om du har vægttab eller risiko herfor, om du har væsentligt nedsat appetit, eller om der er andre særlige ernæringsmæssige hensyn. Der er egenbetaling for maden.

 

Du kan vælge mellem forskellige menuer, og du har mulighed for at bestille ekstra forretter og desserter. Hvis du er småtspisende eller underernæret, har leverandøren mulighed for at tilbyde dig flere mindre måltider som erstatning for én hovedret, og du kan bestille gæstemad.

 

Hvor kan du få maden fra?

 

Fra 1. marts 2015 er der kun én leverandør af madservice i Aarhus Kommune.

 

Se en oversigt over leverandører af mad her.

 

Læs mere om fritvalgsordningen her.

 

Hvornår leveres maden?

Tidspunkterne for levering af mad fremgår af leverandørernes informationsmateriale og aftales direkte mellem dig og leverandøren.

 

Har du ikke behov for levering af middagsmaden i en periode, eller er du forhindret i at modtage maden, skal du kontakte leverandøren senest dagen før den aftalte levering, i leverandørens telefontid. Aftalte leveringer til mandag skal afbestilles senest fredag, i leverandørens telefontid

 

Hvad koster maden?

Hvis du bor i eget hjem eller i ældrebolig, er prisen for en hovedret i 2018 på 53,00 kr. om dagen, og prisen for en forret eller dessert er på 18,00 kr. om dagen.

 

Du har mulighed for at vælge hovedretten enten som en normal portionsstørrelse eller som en lille, energitæt portion. De to typer af hovedretter koster det samme.

 

Hvis du visiteres til diætkost, bliver maden sammensat efter dit behov.
 

Aarhus Kommunes mål for serviceniveauet

Aarhus Kommune har udformet en række mål for serviceniveauet, som borgerne kan forvente leverandørerne af hjælpen overholder.

 

Klik her for at se Aarhus Kommunes serviceniveau for madservice.

 

Se oversigt over tidsfrister i sagsbehandlingen her.

 


 

 

 

 
 

Opdateret: 08.12.2017

Afdeling:

Send kommentar: Sundhed og Omsorgslinjen

Telefon: 87 13 16 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code