Gå til sidens indhold
08.12.2017

Klare regler for nye altaner

Den 1. oktober trådte nye retningslinjer for altaner i kraft. De giver et klart overblik over mulighederne.
Lys, luft og let adgang til lidt udeliv. Mange aarhusianere vil gerne udbygge deres lejlighed med en altan, og det mærker man i Teknik og Miljø, der modtager mange ansøgninger om de ekstra kvadratmeter.


- En altan vil være et plus for mange lejligheder, og de fleste får da også et positivt svar på deres ansøgning. Men vi skal naturligvis også tage hensyn til fx naboerne og arkitekturen i sagsbehandlingen, siger kontorchef i Teknik og Miljø, Torben Simonsen.


Nu har Teknik og Miljø udarbejdet nye retningslinjer, der gør det tydeligt, hvad der er muligheder for i Aarhus Kommune. Der er en række tekniske krav, og derudover kommer retningslinjerne både omkring altanernes størrelse, placering og udformning.


- Følger man de nye retningslinjer, er man hjulpet godt på vej mod en altan. Der er mange ejendomme, hvor der er mulighed for altan på gårdsiden af ejendommen, uanset hvilken etage man bor på, og uanset om alle i opgangen vil være med. Retningslinjerne giver den enkelte bedre muligheder, samtidig med vi har sikret, at det vil ske på en måde, der ikke skæmmer ejendommene eller fjerner livet fra gårdrummet, siger Torben Simonsen.


Samarbejde med branchen

De nye retningslinjer er udarbejdet i samarbejde med flere interessenter fra branchen, og Torben Simonsen mener, de er udformet på en måde, der tager hensyn til både dem, der ønsker altaner, og dem der ikke gør.


- Mange kan ikke få så store altaner, som de ønsker, fordi vi skal tage hensyn til blandt andet dagslysforhold og et vist privatliv hos naboerne. Vi vægter også ejendommenes udseende højt, og derfor ønsker vi eksempelvis ikke lukkede altaner, uddyber Torben Simonsen. 


Samarbejdet med branchen ser Torben Simonsen som et plus for processen, og fra branchen selv lyder der også positive toner.


- Det har været en god proces, hvor en saglig dialog har ført til en fornuftig altanvejledning – til gavn for både aarhusianerne og de projekterende, siger afdelingsleder i Altan.dk, Dan Metzdorff.


Den nye altanvejledning er gældende fra 1. oktober 2017(åbner nyt vindue).


Nyheder

  • 08.12.2017

    Klare regler for nye altaner

    Den 1. oktober trådte nye retningslinjer for altaner i kraft. De giver et klart overblik over mulighederne.
  • 08.12.2017

    Nye retningslinjer for skiltning på vej

    Flere love regulerer skiltningen i Aarhus Kommune, men udviklingen på området øger behovet for en opdatering af mulighederne. De er nu på vej.
  • 16.06.2017

    Ny kommuneplan lægger op til dialog

    Byrådet besluttede den 7. juni at sende den nye kommuneplan i høring. Planen skal være med til at sikre, at Aarhus bliver en god by for alle – også i fremtiden.
Få nyhederne direkte i din indbakke.
 
 

Opdateret: 20.6.2017

Afdeling: Center for Miljø og Energi

Send kommentar: Byggeri

Telefon: 89 40 22 13

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code