Gå til sidens indhold

Nedrivning

Hvad skal du være opmærksom på, før du river en bygning ned?

Vil du rive en bygning ned, er det afhængigt af bygningens type, om du skal søge om tilladelse til nedrivningsarbejdet. Visse bygninger kan nedrives uden tilladelse.

 

De forventede mængder byggeaffald skal dog altid anmeldes til AffaldVarme Aarhus før nedrivningen.

 

Læs mere om anmeldelse af byggeaffald her (åbner nyt vindue).



Brug vores tjeklister til ansøgningsmateriale

Tjeklisterne er ikke en fuldstændig liste over nødvendige dokumenter. Det er en liste, der viser, hvad vi generelt har brug for.

I den konkrete sag kan vi derfor muligvis få brug for yderligere oplysninger.

Tjeklister


Ansøgninger til altaner i eksisterende etage-ejendomme.

Ansøg om nedrivninger.

Ansøgninger til enfamiliehuse.

Ansøgninger til dobbelt- og rækkehuse.

Ansøgninger til erhverv, etageboliger og offentlige bygninger m.m.

Ansøgning om nedrivning

Alle ansøgninger, klarmeldinger osv. sendes via Byg og Miljø.

Byg og Miljø er en selvbetjeningsløsning, som guider dig gennem hele forløbet og lader dig vide, hvilke oplysninger vi skal bruge for at behandle netop dit byggeprojekt.

Læs mere om digital ansøgning og selvbetjening.

Hvilke bygninger kræver ikke tilladelse at rive ned?

Bygninger, der kan opføres uden ansøgning om byggetilladelse, kan også rives ned uden tilladelse fra kommunen.

 
Selv om nedrivningen ikke kræver tilladelse, skal du, når arbejdet er færdigt, indberette det til Bygnings- og Boligregistret (BBR).

  

Læs mere om BBR.

Du finder de gældende regler og vejledninger for nedrivning i bygningsreglementet.

Læs om nedrivning i bygningsreglementet (åbner nyt vindue).

Hvad skal du være opmærksom på, inden du nedriver

Undersøg om din ejendom ligger i et fredet område, eller om ejendommen er omfattet af én eller flere af naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer på Miljøportalen.

Miljøportalen kan ikke vises i Google Chrome eller Microsoft Edge. Brug en anden browser.

Find din ejendom på Miljøportalen (åbner nyt vindue).


Få din ejendom screenet for miljøfarlige stoffer (fx PCB, asbest og bly) inden nedrivningen:

Læs mere på www.affaldvarme.dk (åbner nyt vindue).

 
 
Undersøg om din ejendom er optaget i kommuneplanen med en bevaringsværdi:
 
www.kulturarv.dk/fbb (åbner nyt vindue).
 

Hvis du er udlejer, skal du overholde boligreguleringsloven.

Læs boligreguleringslovens bestemmelser (åbner nyt vindue).

Specielt for byggeri i Aarhus Midtby

Foregår byggeriet i midtbyen, kan det være en god idé at læse Byggeri i Aarhus Midtby. Pjecen indeholder en oversigt over sagsbehandlingsforløbet, og er en guide til de informationer og dokumenter, Byggeri har behov for, så du kommer gennem sagsbehandlingen bedst muligt.

 
Hent pjecen Byggeri i Aarhus Midtby (pdf, 3 MB, åbner nyt vindue).

Koster nedrivningstilladelsen noget?

Hvis nedrivningen kræver en byggetilladelse, opkræver vi gebyr for at ajourføre oplysningerne.

 
Find gebyr for byggesagsbehandlingen.


Kræver din nedrivning ikke en tilladelse, skal du blot oplyse ændringerne til BBR. Her opkræver vi ikke gebyr.

Kontakt

Byggeri

Center for Miljø og Energi

Grøndalsvej 1 C

8260 Viby J

Telefon: 89 40 22 13

E-mail: 

Åbningstider:
Mandag - Fredag 09:30 - 14:00

Telefontider:
Har du spørgsmål til din igangværende sag, kan du kontakte sagsbehandlerne alle hverdage mellem kl. 9.30 - 11.30 på telefon 89 40 22 13.

Hav venligst dit sagsnummer parat.

 
Find svar på oftest stillede spørgsmål om byggeri
 
 

Opdateret: 10.11.2017

Afdeling: Center for Miljø og Energi

Send kommentar: Byggeri

Telefon: 89 40 22 13

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code