Gå til sidens indhold
Familieskolen

Problemer i skolen

Familieskolerne er et tilbud til børn i grundskolealderen, der har behov for støtte til opretholde tilknytningen til deres stamklasse.

Kort om familieskolen

Familieskolen er et dagbehandlingstilbud under Børnecenteret i samarbejde med udvalgte værtsskoler i Aarhus Kommune.

I Familieskolen deltager forældre og barn i en gruppe på 5-10 familier. Familierne får mulighed for at lære af hinandens erfaringer. Formålet med Familieskolen er at øve børnene i de udfordringer, der opstår i skolen. Både barnet, lærerne, pædagogerne og familiens ressourcer inddrages. Familieskolen skaber derved et samarbejde mellem lærere, pædagoger og forældre, som understøtter barnets inklusion i egen klasse.

 

Målgruppen

  • Børn, der beskrives med problemstillinger, som gør det vanskelig for dem at være i egen klasse og SFO.
  • Børn, der har svært ved at koncentrere sig, modtage fælles beskeder og følge under-visningen.
  • Børn, der har ”bekymrende” fravær over en længere periode.
  • Børn, der er udadreagerende og ofte kommer i konflikt med andre elever, lærere og pædagoger.
  • Børn, der i sociale fællesskaber opleves og oplever sig ”usynlige”.
  • Børn, der i hjemmemiljøet opleves ukoncentreret/udadreagerende og derfor let kommer i konflikter.

 

Vi tilbyder

Et Familieskoleforløb på 5 – 6 måneder 2 dage om ugen. De resterende skoledage er barnet i sin egen klasse på hjemskolen og har undervisning som normalt.

Der kan efter individuel vurdering gives familierne kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

 

Samarbejdet i Familieskolen kan

  • Styrke barnet i at være aktiv i egen klasse.
  • Øve barnet i at samarbejde med andre børn og voksne.
  • Afhjælpe fastlåste konflikter i familien.
  • Hjælpe forældre med at forstå deres børn på en ny måde, som støtter børnenes udvikling.
  • Styrke samarbejdet mellem lærere, pædagoger og forældre.
  • Hjælp til at udarbejde udviklingsmål for de professionelle omkring barnet.
    Løbende faglig sparring og supervision med personalet omkring barnet.

 

Afdelinger

Familieskolen afd. Tilst – ved Tilst Skole
Familieskolen afd. Vorrevang – ved Vorrevangskolen
Familieskolen afd. Elsted – ved Elsted Skole
Familieskolen afd. Sødal – ved Sødalskolen

 
 

Opdateret: 07.3.2016

Afdeling: Sociale Forhold og Beskæftigelse

Send kommentar:  

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code