Gå til sidens indhold

Inkontinens klinik

Sundhedsplejens Inkontinens Klinik (SIK)

 

Sundhedsplejen tilbyder hjælp til børn med ufrivillig vandladning eller afføring.

50.000 børn i Danmark i alderen 6-16 år har ufrivillig vandladning.

Hvis dit barn er mellem 5-16 år, bor i Aarhus Kommune, og har problemer med at tisse i sengen om natten eller med ufrivillig afføring i bukserne, kan I få hjælp og støtte i Sundhedsplejens Inkontinens Klinik.

Sundhedsplejens Inkontinens Klinik (SIK) er en klinik, hvor fire erfarne sundhedsplejersker med særlige kompetencer rådgiver, vejleder og behandler børn, der tisser i sengen om natten og/eller har problemer med afføring i bukserne. Her er der mulighed for at låne en alarm til brug ved børn, der tisser i sengen om natten, og at få vejledning og rådgivning om den bedste hjælp til dit barn.

Ufrivillig vandladning kan give børnene nedsat selvværd, nedsat livskvalitet og være årsag til mobning og angst. Det er derfor vigtigt at tilbyde børnene den rigtige hjælp i tide.

Hvordan henvender jeg mig?

Spørg din skolesundhedsplejerske eller din egen læge om en henvisning til klinikken.

De praktiserende læger henviser som vanligt til Aarhus Universitetshospitals center for børneinkontinens på Skejby Sygehus, hvorefter afsnittets læger har mulighed for at henvise til Sundhedsplejens Inkontinens Klinik.

Sundhedsplejens klinik betjenes af sundhedsplejerskerne Laila Thomsen, Trine Sandholt, Sanne Ager og Anette Østergaard.

Klinikken findes i Væksthuset, Jettesvej 10A, 8220 Brabrand. 

Åbningstid: mandag kl. 13-15. Telefon: 23 66 56 66

Center for børneinkontinens på Skejby Sygehus tilbyder også telefonrådgivning hver mandag - onsdag kl. 15-17 på tlf. 86 78 41 21

 

 

 

 

Tilbage

 

 
 

Opdateret: 20.11.2017

Afdeling: Børn og Unge

Send kommentar: Sundhedsplejen

Telefon: 89 40 53 45

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code