Gå til sidens indhold

Pulje til flere flygtninge i foreningslivet

Puljens formål er at give voksne flygtninge mulighed for at blive en del af den danske foreningstradition. Flygtninge er et aktiv for Aarhus, og med henblik på, at de hurtigere bliver en aktiv del af civilsamfundet og dermed bidrager til udviklingen af Aarhus, som en god by for alle, kan folkeoplysende foreninger ansøge om et tilskud på op til 5.000 kr.
Tilskuddet på op til 5.000 kr. kan foreninger anvende til tiltag, der gør det lettere for voksne flygtninge at tage del i foreningslivet. Gennem foreningslivet bliver flygtninge en del af et sundt, demokratisk og forpligtende fællesskab – som bidrager positivt til integrationen i Danmark.


Hvem kan søge:

Puljen kan søges af folkeoplysende foreninger i Aarhus Kommune. 



Målgruppe:

Flygtninge over 18 år, som inden for de seneste tre år har fået opholdstilladelse i Danmark.



Puljen støtter:

Der kan ansøges om max. 5.000 kr. per aktivitet per år. Beløbet kan anvendes til at introducere flygtninge til den danske foreningstradition, med henblik på at gøre det lettere for dem at bliver en del af foreningen. Puljen kan også anvendes til at fastholde flygtninge, som allerede er en del af foreningen.


Puljen kan ikke anvendes til personligt udstyr eller kontingentbetaling, men foreningen kan anvende midlerne til at oprette introduktionshold eller særlige tiltag, som skal gøre det lettere for voksne flygtninge at være foreningsaktive og som kan fastholde målgruppen i foreningen.



Puljens størrelse:

Puljen har i 2018 et årligt budget på kr. 100.000. Der er løbende ansøgningsfrist, men man kan forvente en sagsbehandlingstid på ca. 3 uger. Midlerne udbetales på forhånd og direkte til foreningen.


Dokumentation:

Det er foreningens ansvar, at de nye medlemmer fremgår af foreningens medlemslister, og at de betaler kontingent. Bevillingen fra puljen skal fremgå af foreningens tilskudsregnskab.


Ansøgning:

Ansøgningsskemaet udfyldes her:



Evt. spørgsmål:

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Heidi Lytje Oehlers på telefon 51575348 eller e-mail hlo@aarhus.dk



Kontakt

Lars-Bo Teilberg Jørgensen

Sport & Fritid

N.J. Fjords Gade 2

8000 Aarhus C

Telefon: 22 16 56 44

E-mail: 

 

Det er også muligt at søge...

Ønsker I at igangsætte større aktiviteter eller indsatser, der understøtter, at nye borgere hurtigere bliver en del af civilsamfundet, kan I også ansøge om støtte fra puljen til indsatser rettet mod nye borgere i kultur- og foreningslivet. Læs mere i linket herunder:

Pulje til indsatser rettet mod nye borgere i kultur- og foreningslivet.
 
 

Opdateret: 11.1.2018

Afdeling: Kultur og Borgerservice

Send kommentar: Sport & Fritid

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code