Gå til sidens indhold
Grøn Medborger

Borgerbudgetter i det grønne

I 2015 gennemførte Grøn Medborger tre borgerbudgetter med fokus på grønne områder i Aarhus Kommune. Her kan du læse om vores erfaringer og se vores anbefalinger til andre, der ønsker at arbejde med borgerbudgetter.

I borgerbudgetter kommer borgerne med idéer til og stemmer om, hvordan kommunens penge skal bruges. Grøn Medborger gennemførte i 2015 tre borgerbudgetter med fokus på grønne områder i tre forskellige lokalsamfund i Aarhus Kommune; landsbyen Testrup, den mellemstore by Harlev og bykvarteret Langenæs i Aarhus C.

 

I landsbyen Testrup kunne de tre mest populære idéer realiseres inden for det samlede budget på 100.000 kr. Borgerne har selv opstillet deres nye fitnessredskaber og byporte, og forventer at kunne gå i gang med at forskønne gadekærret sidst i 2016.

 

I Harlev var budgettet på 125.000 kr. Harlev-borgerne kunne indtale deres idéer i en telefonboks fra Digital Bydel. Det var også i telefonboksen, de kunne stemme på deres yndlingsidéer til sidst. En borgergruppe arbejder nu på at udføre projektet med flest stemmer: En sandbane til boldspil.

 

I bykvarteret Langenæs kunne aarhusianerne komme med idéer til ”flere gode oplevelser i Langenæsparken”. Det samlede budget var 125.000 kr. Projektet ”Videreførelse af Langenæsstien med bænke samt beplantning” fik flest stemmer. Stien er anlagt i maj 2016, bænkene er opstillet, og borgerne er ved at opstarte en Bærklub, som kan plante og passe de kommende bærbuske.

  

Erfaringsopsamling og anbefalinger til gode borgerbudgetforløb

Borgerbudgetterne var et innovations- og læringsprojekt med fokus på at undersøge, hvordan borgerbudgetmetoden kan bruges til at fremme nærdemokrati, medskabelse og lokale borgerdrevne løsninger i Aarhus Kommune.

 

Med udgangspunkt i disse tre borgerbudgetforløb har Grøn Medborger skrevet hæftet ”Borgerbudgetter i det grønne – erfaringer og anbefalinger fra Aarhus Kommune”. Her videregiver vi vores viden om og erfaringer med borgerbudgetter, og vi deler vores bedste anbefalinger til det praktiske arbejde med borgerbudgetter i en kommunal virkelighed.

 

Læs ”Borgerbudgetter i det grønne – erfaringer og anbefalinger fra Aarhus Kommune”.

Kontakt

Samskab Aarhus

Team Medborgerskab

Center for Byens Anvendelse

Kalkværksvej 10, 4. sal

8000 Aarhus C

 

 

 
 

Opdateret: 16.8.2016

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar: Center for Byens Anvendelse

Telefon: 89 40 44 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code