Gå til sidens indhold
Grøn Medborger

Kom i gang med dit projekt

Hvis du har en idé til et grønt projekt, vil Grøn Medborger gerne hjælpe dig videre. Du kan få hjælp og sparring lige meget, hvor langt du er kommet i din proces.

Går du med en idé til et grønt projekt, som også kan give værdi for andre? Har du brug for at sparre med nogen? Eller brug for afklaring omkring noget, du ikke har viden om eller ved, hvordan du skal håndtere? Måske du ikke kan finde et sted til din idé, ikke ved om man har lov til den slags, eller ved du bare ikke lige helt, hvor du skal starte?

 

Så er det nu, du skal kontakte os! Skriv til Grøn Medborger, eller kig forbi til Grøn Træffetid og få en snak med os.

 

Vi lytter, sætter dig i forbindelse med andre med samme eller lignende idéer, og hjælper med at finde svar på dine spørgsmål i vores store bagland af kloge kolleger.

 

Vi tager ikke ejerskabet fra dig – det er dit projekt, og det er dig, der skal drive det – men vi kan give tips og vejledning. Og vi vil gøre, hvad vi kan, for at gøre det let for dig at gennemføre dit drømmeprojekt.


Vi forventer til gengæld:

  • at du selv tager ansvaret for at drive projektet fremad
  • at du som udgangspunkt sørger for at vedligeholde projektet, når det er gennemført
  • at dit projekt er "åbent for alle" (at det placeres et sted med offentlig adgang, og at alle kan deltage/få gavn af det)

 

Er du i tvivl, om dit projekt passer ind? Så spørg os endelig alligevel!

Kontakt

Samskab Aarhus

Team Medborgerskab

Center for Byens Anvendelse

Kalkværksvej 10, 4. sal

8000 Aarhus C

 

 

 
 

Opdateret: 21.12.2015

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar: Center for Byens Anvendelse

Telefon: 89 40 44 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code